26. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Fem råd til at tale med børn om Eriksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Fem råd til at tale med børn om Eriksen

Organisationer kommer med gode råd til, hvordan man skal tale med børn om Christian Eriksens kollaps.

Danmark - 13. juni 2021 kl. 13:49
Af Ritzau

Mange børn så lørdag aften sammen med deres forældre landsholdets fodboldkamp, hvor Christian Eriksen kort inden slutningen af første halvleg kollapsede på banen.

Det er et syn, som kan påvirke både voksne og børn.

Børns Vilkår og Red Barnet kommer med gode råd til, hvad man kan gøre som forælder, hvis ens børn så kampen lørdag aften.

* Lad barnet fortælle om sine følelser.

Mennesker reagerer forskelligt, når de har en chokerende oplevelse. Nogle børn vil måske tale om det hele tiden, måske laver de sjov, andre vil være kede af det, stille eller måske vrede.

Det vigtige som voksen er at være der sammen med barnet i deres følelser, så de ved, at det er okay at have disse følelser, og at de trygt kan udtrykke dem.

* Lad barnet fortælle om sine tanker.

Børnene kan have mange tanker og spørgsmål. Det kan være spørgsmål om Christian Eriksen, om hvad der skete, om døden, fodbold eller noget helt fjerde.

Det er godt, at barnet spørger, da det kan være en måde at bearbejde på. Hvis de ikke spørger, men man kan mærke, at de har noget på hjerte, kan det være en god idé at spørge dem, om der er noget, de vil tale om.

Man skal ikke presse noget ned over hovedet på dem, men det kan være godt, at de ved, at de kan spørge. Børnene behøver ikke nødvendigvis mange detaljer og ord.

Det kan være godt at blive beroliget, samtidig med at barnet kan mærke, at det er okay, at de spørger.

Man skal heller ikke afvise børns spørgsmål. Især yngre børn kan fylde huller ud med deres fantasi, som kan være meget voldsom.

* Gør noget rart, når der næste gang er fodbold.

Hvis I har lyst, kan det være en god idé at se med, næste gang der er landskamp. Det kan gøre, at barnet mærker, at det kan se fodbold uden at skulle være nervøs.

Man skal ikke presse på, hvis barnet ikke har lyst. Men det kan være en god idé at samles om noget rart oven på en chokerende oplevelse.

* Giv børnene håb.

Det kan også være godt at give børn en forståelse af, at det bliver godt igen, og at der er læger, sygeplejersker og politi, der passer på os.

Det kan også være en god idé at sende en hilsen til landsholdet eller Christian Eriksen igennem de sociale medier. De fleste børn har det godt med at udtrykke deres medfølelse.

* Pas på dig selv som voksen.

Det kan også påvirke dig som voksen. Men det kan være godt at skærme børnene fra de voksnes snakke om Christian Eriksen.

Tal med andre voksne om det, i situationer hvor man er alene. Når man selv får hjælp til sine tanker og følelser, kan man nemmere bevare roen i situationer, hvor ens barn har brug for at snakke.

arrow Læs også: Braithwaite om Eriksen-kollaps: Mest skræmmende øjeblik
arrow Landsholdsspillere kan se familien efter Eriksen-hændelse
13. juni 2021 kl. 18:05 Opdateret: kl. 18:06
arrow Landsholdet vil genoptage træningen mandag
13. juni 2021 kl. 16:48 Opdateret: kl. 16:50
arrow Hjulmand: Eriksen ønsker at Danmark fortsætter ved EM
13. juni 2021 kl. 15:45 Opdateret: kl. 15:46
Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022