17. februar 2020
Erhvervslivet glæder sig generelt over, at flere har søgt ind på naturvidenskabelige studieretninger. En række interessenter ærgrer sig dog over et fald i antal ingeniørstuderende, som spiller en rolle for at udvikle klimaløsninger og sikre grøn vækst.
Erhvervslivet glæder sig generelt over, at flere har søgt ind på naturvidenskabelige studieretninger. En række interessenter ærgrer sig dog over et fald i antal ingeniørstuderende, som spiller en rolle for at udvikle klimaløsninger og sikre grøn vækst.
Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Erhvervsliv savner studerende til klimaløsninger

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Erhvervsliv savner studerende til klimaløsninger

Flere har i år søgt ind på naturvidenskabelige studieretninger, men det er langtfra nok, mener erhvervslivet.

Danmark - 25. juli 2019 kl. 21:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag får 65.000 af de knap 90.000 ansøgere til videregående uddannelser at vide, at de bliver tilbudt en uddannelsesplads. Interessenter i erhvervslivet er blandt dem, der holder øje med udviklingen i ansøgninger og optag.

Især de såkaldte stem-uddannelser lægges der vægt på i erhvervslivet.

Stem er en forkortelse, der dækker over de engelske ord science, technology, engineering og mathematics. I år er en procent flere optaget på stem-studier i forhold til 2018.

Omvendt er interessen for at læse humaniora dalende. Der er således fem procent færre, som har søgt ind på en humanistisk uddannelse i år i forhold til sidste år.

Læs, hvad erhvervslivet mener om årets optag:

* Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri:

- Der er kun en lille stigning i optaget på stem-uddannelserne og samtidig et fald i optaget på ingeniøruddannelserne. Det er drønærgerligt, for vi står over for massive udfordringer blandt andet inden for klima og grøn vækst.

- Vi har brug for dygtige og innovative unge mennesker, der kan være med til at skabe de nødvendige løsninger. Det går alt for langsomt. Vi kører i første gear og triller afsted, men vi har behov for at få mere fart på, hvis Danmark fortsat skal bære den grønne førertrøje.

* Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv:

- Vi har stor brug for humanisterne i erhvervslivet. Kulturel forståelse er meget vigtig for vores virksomheder, når de skal sælge globalt.

- Men jeg tror, at humaniora skal genopfinde sig selv og gøre kandidaterne mere attraktive for erhvervslivet, så vi undgår overledighed. Humaniora kan for eksempel få en afgørende rolle i udviklingen af it og kunstig intelligens.

* Thomas Damkjær Petersen, formand for Ingeniørforeningen, IDA:

- Det er ærgerligt, at færre unge er kommet ind på ingeniøruddannelserne, for der bliver i den grad brug for dem. Beregninger fra den teknologiske alliance Engineer the Future slår fast, at der kommer til at mangle 10.000 stem-kandidater i 2025, og heraf vil der mangle 6500 civil- og diplomingeniører.

* Thomas Christensen, uddannelseschef hos Lederne:

- Der er brug for at synliggøre, hvad stem-kompetencerne kan bruges til. For eksempel undrer det mig, at uddannelsesinstitutioner og vejledere ikke i langt højere grad knytter uddannelserne til klimadebatten.

Hvorfor får de unge ikke information om, at man med en stem-uddannelse er rigtig godt rustet til at gøre en forskel for klimaet?

* Lars Qvistgaard, formand for Akademikerne:

- Der er 65.714 unge, der drømmer om at få lov til at bidrage til fællesskabet, når de starter på deres uddannelse efter sommerferien. Det forpligter.

- Derfor håber jeg, at Ane Halsboe-Jørgensen (uddannelses- og forskningsminister, red.) og resten af den nye regering tager opgaven på sig og sætter handling bag løfterne om en ny uddannelsespolitisk retning. Det er der stærkt brug for.

Kilder: Pressemeddelelser fra organisationerne.