15. oktober 2019
En ny bog om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udkommer torsdag, og senere samme dag signerer han bogen i København. (Arkivfoto).
En ny bog om statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udkommer torsdag, og senere samme dag signerer han bogen i København. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Det sker torsdag på valgkampens 10. dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Det sker torsdag på valgkampens 10. dag

Lars Løkke Rasmussen signerer en ny bog om sig selv, mens Bertel Haarder og Mogens Jensen mødes i sangduel.

Danmark - 16. maj 2019 kl. 05:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Her kan du møde politikerne torsdag på valgkampens 10. dag:

* Klokken 10.00: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, lægger vejen forbi Aalborg Portland i Aalborg. Her skal han tale om de initiativer, der er blevet taget i forhold til bæredygtig cementproduktion i Danmark.

* Klokken 10.00: Finansminister Kristian Jensen (V) besøger start-up-virksomheden Pleo i København sammen med uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V). De skal drøfte adgang for udenlandsk arbejdskraft, og hvordan der kan skabes bedre forhold for investeringsmuligheder til iværksættere.

* Klokken 10.30: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) deltager i et pressemøde i JP/Politikens Hus i København. Anledningen er, at bogen "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen" torsdag udkommer.

* Klokken 14.00: De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, deltager i partiets valgarrangement Festival (G) på Aarhus Universitet.

* Klokken 14.00: Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er på Nytorv i Aalborg med roadshowet Kristians Kaffebar.

* Klokken 15.00: Bertel Haarder (V) og Mogens Jensen (S) mødes i en sangduel, en syngende politisk samtale på Nationalmuseet i København. Formålet med sangduellen er at vise mennesket bag politikeren.

* Klokken 15.30: Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, deltager i en cykelevent med kampagneteamet på Langebro i København.

* Klokken 16.00: SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, deltager i en debat om pension og nedslidning hos Fyens Stiftstidende.

* Klokken 17.15: Alternativets politiske leder, Uffe Elbæk, deltager i en debat på Københavns Universitet.

* Klokken 17.15: Statsminister Lars Løkke Rasmussen signerer den nye bog "Befrielsens Øjeblik - samtaler med Lars Løkke Rasmussen" i boghandlen Arnold Busck i København.

* Klokken 17.30: Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøl (LA) er til debat hos studenterforeningen PoKo, Politik og Kommunikation. Det foregår på Center for Sundhed og Samfund på Københavns Universitet.