15. september 2019
På et pressemøde tirsdag præsenterer skatteminister Karsten Lauritzen (V) en status over, hvordan det går med inddrivelsen af gælden. Desuden varsler han nyt i sagen om udbytteskat, men det ønsker han ikke at uddybe endnu.
På et pressemøde tirsdag præsenterer skatteminister Karsten Lauritzen (V) en status over, hvordan det går med inddrivelsen af gælden. Desuden varsler han nyt i sagen om udbytteskat, men det ønsker han ikke at uddybe endnu.
Foto: Sofie Mathiassen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt it-system og flere ansatte kradser mere gæld ind

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt it-system og flere ansatte kradser mere gæld ind

Op mod en halv million skatteskyldnere vil blive modregnet, når de skal have penge tilbage i skat.

Danmark - 19. marts 2019 kl. 06:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere skattekroner kradses ind, og der er flere skyldnere, der tvinges til at betale.

Det siger skatteminister Karsten Lauritzen (V) forud for et pressemøde tirsdag, hvor han vil give en status over inddrivelse af borgernes gæld.

arrow Læs også: Skatteminister vil inddrive milliarder fra danske skyldnere

- Det går fremad med gældsinddrivelsen. Vi har fået et rekordhøjt beløb i kassen sidste år, men der er langt igen, siger skatteministeren.

I 2018 blev der inddrevet 7,1 milliarder kroner, som er det højeste i flere år, men som skal ses i lyset af store omvæltninger på området, der har været ramt af store skandaler og underprioriteret i årevis.

Det højere beløb skyldes, at Gældsstyrelsen er gået fra at have 900 til 1500 medarbejdere, og at det nye it-system er blevet sat i drift, efter at det gamle kuldsejlede.

- Jeg er sikker på, at det fungerer, men det er ikke sådan, at vi ikke har problemer på gældsområdet. Der er en kæmpe gammel gæld, men der er fremdrift og fremgang, siger ministeren.

Sidste år var den samlede gæld rekordhøj, og ministeren regner med, at den slår ny rekord i år.

Fremover skrues der op for modregningen, når borgerne får penge tilbage i skat.

Når der udbetales overskydende skatter i forbindelse med årsopgørelsen, laves der en automatisk modregning for omkring en halv million skatteydere med gæld.

- I forbindelse med oprydningsarbejdet er vi kommet længere, for eksempel har vi afskrevet en del gæld, og nu kan vi fokusere på kerneopgaven, siger ministeren.

Forventningen er at få op mod tre milliarder kroner i statskassen. Sidste år blev 360.000 modregnet, og der kom omkring en milliard kroner i kassen.

Inden sommerferien modtager op mod en million borgere med gæld en oversigt over deres gæld til det offentlige.

- Det er først nu, man er klar til at kunne gøre det. Det dur ikke, at vi sender breve ud med de forkerte oplysninger, siger ministeren.

Ministeren varsler desuden nyt i sagen om udbytteskat på tirsdagens pressemøde, men det ønsker han ikke at uddybe endnu.

arrow Skatteminister forventer at få seks svindelmilliarder igen
19. marts 2019 kl. 11:37 Opdateret: kl. 11:38
arrow DF: Åbenlyst at Skat skal have flere penge end nu
19. marts 2019 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:32
arrow Skatteminister vil sprøjte 13 milliarder i skattevæsenet
18. marts 2019 kl. 22:37 Opdateret: kl. 22:38