7. marts 2021
Gertrud Thisted Højlund er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har blandt andet været vært på "Go' Morgen Danmark" og "Go' Aften Live". Den 17. januar fylder hun 40 år. (Arkivfoto)
Gertrud Thisted Højlund er uddannet journalist fra Syddansk Universitet og har blandt andet været vært på "Go' Morgen Danmark" og "Go' Aften Live". Den 17. januar fylder hun 40 år. (Arkivfoto)
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyhedsvært med rod i højskolelivet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyhedsvært med rod i højskolelivet

Hun er et kendt ansigt på TV2's nyhedsmaskine og har tidligere genoplivet det debatprogram, hendes far var vært på. Den 17. januar fylder Gertrud Højlund 40 år.

Opdateret 17. januar 2021 kl. 07:02
Danmark - 17. januar 2021 kl. 07:00
Af Ritzau

I dag kender de fleste hende som fast nyhedsvært på TV2 News.

Men karrieren inden for journalistik har for Gertrud Thisted Højlund også budt på tjanser som radiovært hos Radio24syv og P1.

Men noget, som i den grad har præget den kendte studievært, er de højskoleværdier, hun har taget med sig fra Ry Højskole.

Her var hendes far - den nu afdøde vært og samfundsdebattør, Niels Højlund - højskoleforstander frem til 1988.

Han blev nemlig ansat på det dengang nyopstartede TV2, hvor han var vært på det populære debatprogram, "Højlunds Forsamlingshus".

Inden da boede familien i flere år på den østjyske højskole.

To gange er Gertrud Højlund, som runder de 40 den 17. januar, vendt tilbage til skolen i Ry. Først som elev og siden som lærer.

- Jeg tror, det er svært at vokse op så tæt på højskolelivet, som jeg er, uden at man tager det med sig videre.

- Det er jo en måde at være til i verden på, som meget naturligt kommer til at præge en, og det, tror jeg også, er tilfældet for mig, siger hun.

Højlund er uddannet journalist fra Syddansk Universitet.

Siden 2016 har hun været været et kendt ansigt på TV2 News, men har også været vært på "Go' Morgen Danmark" og "Go' Aften Live".

Og da Danmark skulle vælge nyt Folketing i sommeren 2019, genoplivede TV2 "Højlunds Forsamlingshus". Denne gang med en ny Højlund som vært.

- Jeg var glad for at se, at det stadig var et rigtig godt format, som kunne rigtig meget, og som gav mening at lave og være med i både for deltagerne og politikerne, der var med. Så det var en stor fornøjelse, siger hun

I programmet skulle politikere svare på spørgsmål fra publikum, og emnerne omfattede alt fra klima til grænsekontrol og minimumsnormeringer.

Det er ikke kun inden for journalistikkens verden, Gertrud Højlund har brilleret.

I 2014 kokkererede hun sig frem til trofæet i madlavningsdysten "Masterchef - Dommernes Duel".

I finalen miksede værten blandt andet en brøndkarse-is sammen, som fik stor ros på kreativiteten fra dommerne.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?