19. oktober 2021
Tibetkommissionen og andre kommissioner har kæmpet med at få fat i mails fra nøglepersoner i deres undersøgelser. Nu har Justitsministeriet lavet nye retningslinjer, der betyder, at eksempelvis ministres mails bør gemmes i 25 år. (Arkivfoto)
Tibetkommissionen og andre kommissioner har kæmpet med at få fat i mails fra nøglepersoner i deres undersøgelser. Nu har Justitsministeriet lavet nye retningslinjer, der betyder, at eksempelvis ministres mails bør gemmes i 25 år. (Arkivfoto)
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye retningslinjer efter Tibetsag: Ministermails skal gemmes i 25 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye retningslinjer efter Tibetsag: Ministermails skal gemmes i 25 år

Ministermails skal ifølge nye retningslinjer gemmes i 25 år for at sikre, at vigtigt materiale ikke går tabt.

Danmark - 28. september 2021 kl. 20:43
Af Ritzau

Flere af de seneste års tungeste kommissioner er løbet ind i samme problem i deres arbejde med at komme til bunds i sagerne: Mails fra nøglepersoner er blevet slettet og er ikke tilgængelige.

Tirsdag har Justitsministeriet udarbejdet nogle retningslinjer for alle statslige myndigheder såsom styrelser og ministerier.

- Formålet med retningslinjerne er at sikre, at materiale, der er eller forventes at kunne blive relevant for en kommende kommissionsundersøgelse med videre, vil kunne udleveres hertil, skriver ministeriet.

I retningslinjerne anbefales det blandt andet, at slettede mails og deaktiverede mailkonti opbevares i 25 år.

For ansatte i chefstillinger såsom kontorchefer og højere stillinger skal mailsene opbevares i ti år.

For resterende medarbejdere - også de fratrådte - skal slettede mails og deaktiverede mailkonti opbevares i fem år.

En af de kommissioner, der har været plaget af problemer med at få fat i mail, den gerne vil læse, er Tibetkommissionen.

Den skulle undersøge, om politiet eller andre myndigheder var med til forhindre fredelige demonstranter i at blive set under officielle besøg fra Kina i 2012, 2013 og 2014.

Kommissionen blev færdig og nedsat på ny, da DR kunne afsløre, at Udenrigsministeriet og Statsministeriet undlod at fortælle kommissionen om mulighed for at søge efter mails i backupsystemer.

Også Instrukskommissionen, hvis rapport blev forløber til en rigsretssag mod tidligere minister Inger Støjberg, havde svært ved at få fat i mails fra syv chefer i Udlændinge- og Integrationsministeriet og Udlændingestyrelsen.

Også Lars E. Andersen, der formand for den kommission, der skulle undersøge mulig ulovlig indblanding i Helle Thorning-Schmidts mands skattesag, ærgrede sig over sletning af mails.

- Der kunne vi se, at man var gået ind og havde slettet rub og stub, forklarede han dengang.

Rejser du til udlandet i år?