17. maj 2021
Der mangler stadig både navn og partiprogram for det parti, som tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen varsler i en klumme i B.T. (Arkivfoto)
Der mangler stadig både navn og partiprogram for det parti, som tidligere statsminister og Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen varsler i en klumme i B.T. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye midterpartier risikerer at ende i politisk sort hul

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye midterpartier risikerer at ende i politisk sort hul

Lars Løkke er klar med nyt midterparti, men på midten kan det være svært at markere sig, vurderer valgforsker.

Danmark - 11. april 2021 kl. 12:59
Af Ritzau

Efter lang tids politisk rumlen er tidligere Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen snart klar med et nyt midterparti, som gør sig fri af både de røde og blå yderfløje.

Det meddeler han i en klumme i B.T.

arrow Læs også: Måling: Hundredtusindvis af vælgere forlader Venstre

I udgangspunktet er tanken god, for mange vælgere er trætte af blokpolitik, fortæller Kasper Møller Hansen, som er valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Men som nyt parti uden en klar mærkesag er det ikke et nemt sted at placere sig i det politiske landskab.

- Det kan være svært at placere sig på midten af dansk politik, for der er altid nogle, der vil noget mere. Det er langt nemmere at placere sig ude på ekstremerne.

Blandt valgforskere kalder man det et "politisk sort hul", forklarer Kasper Møller Hansen.

- Her har man ikke rigtig mulighed for at markere sig på noget, men man bliver mere pragmatisk.

- Det kan være fint, og rent politisk kan man sikkert placere en del vælgere der. Men det bliver jo svært i en debat, hvor han (Lars Løkke Rasmussen, red.) vil blive tvunget til at vælge mellem rød og blå, siger han.

Ifølge Kasper Møller Hansen er det meget vigtigt for nye partier at vise, at de står stærkest på et bestemt område. Han nævner eksempelvis Alternativet med klima og miljø samt Liberal Alliance med skattepolitik.

- Ret hurtigt bliver et parti sovset ind i almindelig politik. Det er næsten det værste, der kan ske for et nyt parti. Man kan næsten ikke undgå at komme til at ligne de andre partier og miste sin kant.

Ifølge Karina Kosiara-Pedersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, er et vigtigt vilkår for nye partiers overlevelse, at vælgerne ved, hvad partiet står for.

- Man skal finde ud af, hvad partiets politiske projekt er, få kandidaterne til at gå i takt og få signaleret det samme. Det er enormt vigtigt, for at vælgerne kan vide, hvilket projekt de støtter.

Traditionelt har man også set, at nye partier har skullet pege på en statsminister, forklarer hun.

- Fordi der er Lars Løkke og et samarbejde over midten vil jeg ikke afvise, at det kan skabe noget nyt, hvis han får gode folk med. Men det kan også være, at det ender som noget, der er til stede, men ikke får stor betydning.

arrow OVERBLIK: Løkke vil bryde med blokpolitik
11. april 2021 kl. 14:11 Opdateret: kl. 14:12
arrow FAKTA: Politikere skifter parti i begge sider af salen
11. april 2021 kl. 12:43 Opdateret: kl. 12:44
arrow Kommentatorer: Nyt parti skal handle om mere end Lars Løkke
11. april 2021 kl. 12:09 Opdateret: kl. 12:10
Siden oktober sidste år har det været obligatorisk at bruge mundbind i blandt andet det offentlige rum og detailhandlen. Ønsker du, at mundbindet droppes hurtigst muligt?