16. november 2018
Der skal bygges omkring 700 nye vindmøller på land eller 200 nye vindmøller på havet alene for at skaffe strøm til datacentrene, viser beregninger udarbejdet af Dansk Energi.
Der skal bygges omkring 700 nye vindmøller på land eller 200 nye vindmøller på havet alene for at skaffe strøm til datacentrene, viser beregninger udarbejdet af Dansk Energi.
Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye datacentre i Danmark kan kræve hundredvis af vindmøller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye datacentre i Danmark kan kræve hundredvis af vindmøller

Dansk Energi vurderer, at det bliver nødvendigt med 700 nye vindmøller på land eller 200 på havet.

Danmark - 10. november 2018 kl. 21:58
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Datacentrenes energiforbrug betyder, at der skal rejses mange vindmøller, hvilket kan give menneskelige omkostninger. Sådan lyder advarslen fra flere sider.

Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten søndag.

Teknologivirksomhederne Apple, Facebook og Google er godt i gang med at etablere sig i Danmark, og Energistyrelsen vurderer, at deres samlede energiforbrug i 2030 vil være 7,5 terawatt-timer.

Det svarer til elforbruget fra 1,9 millioner danske husholdninger.

Det er allerede besluttet, at strømmen i de danske elledninger i 2030 skal være 100 procent grøn. Derfor vil der skulle bygges omkring 700 nye vindmøller på land eller 200 nye vindmøller på havet alene for at skaffe strøm til datacentrene.

Det viser beregninger udarbejdet af Dansk Energi.

Direktør i Dansk Energi Lars Aagaard understreger over for avisen, at det ikke er et lovkrav, at den grønne energi skal komme fra møller.

"Men det er den billigste måde at skaffe vedvarende energi på", siger han til avisen.

Næste år tages Apples datacenter i Viborg i brug.

Der arbejdes i øjeblikket på at få opsat møller på land, som skal producere strøm til centret.

Det har skabt borgerprotester.

Og den slags vil der komme mere af, vurderer Kristian Borch, seniorforsker på DTU og ekspert i teknologiske konflikter.

- Når der skal rejses møller, er det stort set altid udefrakommende energiselskaber eller fremmede investorer, der scorer fortjenesten, og det vil med 100 procent sikkerhed skabe masser af ballade. Det er så sikkert som amen i kirken, siger han til Jyllands-Posten.

Flere vindmøller på land vil være "meget problematisk og unødvendigt", mener Danmarks Naturfredningsforening.

Og formand i Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller Henriette Vendelbo udtaler:

- Formelt set har firmaerne bag datacentrene købt en grund til centrene. Men de lægger derudover beslag på kæmpe områder til vindmøller. Det er ikke rimeligt, for møllerne har mange menneskelige omkostninger, siger hun.

Over for Ritzau gør direktør i Dansk Energi Lars Aagaard det klart, at det er vigtigt, at der er dialog med kommuner og lokalsamfund - samt at vindmøllerne lever op til miljø- og planlovgivningen.

I sidste ende vil det dog være svært at bygge vindmøller uden i et eller andet omfang at genere nogle i lokalområdet, bekræfter direktøren.

- Man kan ikke lave en omelet uden at slå nogle æg i stykker. Vi kan ikke nå vores klimaforpligtelser som følge af Parisaftalen og vores energipolitiske mål, hvis ikke vi bygger store vindmøller og højspændingsledninger, siger han.

- Hvis vi som samfund ikke vil det, så siger man jo også bare, at man ikke vil leve op til klimamålene. Jeg håber da ikke, at vi som samfund kunne finde på at vælge det.

Rundt i landet har det skabt begejstring blandt flere borgmestre, at verdens største techgiganter vil bygge datacentre i Danmark, da det skaber job.