19. juli 2019
Vejdirektoratet vil med nyt tiltag gøre en ende på lange køer på motorveje efter uheld. Arkivfoto.
Vejdirektoratet vil med nyt tiltag gøre en ende på lange køer på motorveje efter uheld. Arkivfoto.
Foto: Dennis Lehmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny metode skal mindske køer efter uheld på motorveje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny metode skal mindske køer efter uheld på motorveje

Vejdirektoratet vil få bugt med lange køer på motorvejene ved at sende mandskab ud hurtigere efter uheld.

Danmark - 22. februar 2019 kl. 09:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Oprydningsarbejdet efter et uheld kan sende tusindvis af trafikanter i lange køer, og ventetiden kan være lang og frustrerende.

Derfor offentliggør Vejdirektoratet i samarbejde med politiet en ny metode, der skal rydde motorvejene hurtigere efter et uheld.

Det oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Fremover vil Vejdirektoratet sende vogne allerede, når meldingen om et uheld ruller ind frem for først at sende sær- eller ladvogne, når det bliver konstateret, at der er brug for dem på stedet.

Initiativet udspringer af et pilotforsøg, som Vejdirektoratet, politiet, sundhedsberedskabet og de kommunale redningsberedskaber for tiden udfører på Fynske Motorvej.

Et pilotprojekt, der netop handler om at afprøve nye metoder til at rydde vejene hurtigere efter uheld og andre hændelser på motorvejen.

- Siden sommeren 2018 har vi afprøvet metoden med at sende ladvogne og sværvogne ud til uheld på den Fynske Motorvej hurtigere end sædvanligt, og resultaterne har været så positive, at vi nu udbreder tiltaget til hele landet, siger Charlotte Vithen, områdechef i Vejdirektoratet.

Det vil koste omkring en millioner kroner om året at gennemføre det nye tiltag, oplyser transportministeren.

- Nogle gange risikerer man, at vognene rykker ud forgæves. Det betyder en million i meromkostning årligt.

- Men os, der sidder i kø, vinder tid, der svarer til mellem 35 og 70 millioner kroner om året, siger transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Det nye tiltag vil brede sig til resten af landet snarest, fortæller ministeren.

- Forsøget på Fyn er ikke færdigt endnu, men det har allerede vist, at det her bør man implementere så hurtigt så muligt til resten af landet, siger Ole Birk Olesen.