23. september 2021
Mette Frederiksen krammer på Socialdemokratiets kongres i 2019 Arne Juhl, der blev ansigtet på den aftale, der populært kaldes Arne-pensionen. Søndag åbnes der for ansøgninger. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Mette Frederiksen krammer på Socialdemokratiets kongres i 2019 Arne Juhl, der blev ansigtet på den aftale, der populært kaldes Arne-pensionen. Søndag åbnes der for ansøgninger. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nu skal Arne-pensionen stå sin prøve

Søndag kan de første søge om at gå på tidlig pension. Men det vil færre end ventet gøre, tror forsker. Dokumentationskravene skaber stadig bekymring hos 3F.

Opdateret 31. juli 2021 kl. 13:02
Danmark - 31. juli 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

I Fjelstrup i Sønderjylland sidder Arne Juhl og følger lidt mere end almindeligt med i mediebilledet disse dage.

Søndag åbnes der nemlig for ansøgninger om retten til tidlig pension, populært kaldet Arne-pensionen, som den mangeårige bryggeriarbejder er blevet ansigtet på.

Derfor ringer telefonen med jævne mellemrum, fortæller han.

Arne Juhl kan dog ikke søge søndag, først i 2023, og derefter kan han gå på tidlig pension i 2024. Han glæder sig, til det bliver Arnes tur. Eller som han siger:

- Det er jo bedre end ingenting.

Søge fra søndag kan til gengæld cirka 41.000 personer, vurderer regeringen, og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) er glad for at komme i gang.

- Det er et tydeligt bevis på, at politik nytter noget.

- Har folk lyst, mulighed og kræfter, håber vi, at de vil blive ved med at arbejde, også langt ud over pensionsalderen. Men de faktiske forhold i jernindustrien er bare, at det har mange ikke mulighed for, siger han.

Skønnet fra regeringen er, at cirka 24.000 - med usikkerhed - vil benytte sig af muligheden.

Bent Greve, samfundsforsker på Roskilde Universitet, tror dog på, at tallet bliver mindre.

- Jeg tror ikke, så mange som 24.000 vil søge denne ydelse nu, fordi situationen er, som den er på arbejdsmarkedet, der er andre ydelser til rådighed kombineret med, hvor mange der kan dokumentere, at de har været på arbejdsmarkedet i 42 år, siger han.

Netop dokumentationskravene har været heftigt diskuteret. 44 år på arbejdsmarkedet giver ret til tre år med tidlig pension, 43 år giver ret til to års tidligere pension, og et arbejdsliv på 42 år giver et enkelt års tidligere pension.

Dokumentationen for et langt arbejdsliv hentes primært i pensionsoplysninger fra ATP. Men det kan være svært at føre bevis for eksempelvis midlertidige job eller deltidsansættelser langt tilbage i tiden.

Det problem består, siger Bent Greve.

Dokumentationskravet er også et bekymringspunkt hos fagforbundet 3F, der ellers har store roser til overs for retten til tidlig pension.

Forbundsformand Per Christensen er "virkelig, virkelig tilfreds" med ordningen, men vil også holde nøje med, om nogle af de nedslidte bliver efterladt på perronen på grund af dokumentationskravene.

- Jeg tror desværre, det stadig kan være en udfordring. Nu må vi se, når ansøgningerne kommer i hus, siger han.

Hos 3F har der været stor interesse for Arne-pensionen, og mange har henvendt sig omkring ansøgningsprocessen.

- Det handler primært om, hvad der bedst kan svare sig økonomisk. Er det at tage efterlønnen eller prøve, om man kan få seniorpension, eller er det Arne-pensionen, siger Per Christensen.

Peter Hummelgaard forudser, at langt de fleste vil kunne se, om de har optjent ret til tidlig pension.

Skulle personer komme i klemme, er han klar til at sætte sig ned i forligskredsen og se på, hvordan det kan løses.

- Vi har forsøgt at tage højde for det ved at gøre det nemt at dokumentere, siger han.

Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus på Aalborg Universitet, siger, at den nye ordning til en start vil koste "lærepenge" i behandlingen af sagerne.

Der vil være enkelttilfælde, hvor en person kommer til at ligge akkurat under 42 år - og hvor det ikke er muligt at finde dokumentation for mere.

Men han tror på, at ordningen overordnet vil fungere efter hensigten - nemlig at de mest nedslidte vil benytte sig af den.

Det begrunder forskeren blandt andet med, hvad der i hans øjne er en lav ydelse. Grundydelsen er på 13.550 kroner om måneden - før skat.

- Det er kun dem, der virkelig har brug for det, der vil søge. Det er jeg sikker på, siger Henning Jørgensen.

Stemmer du til kommunalvalget i år?