11. august 2020
Tyskland, Island og Norge var nogle af de første lande, som Danmark åbnede grænserne til. Siden er flere europæiske lande kommet til- her er lande som Rumænien, Italien og Frankrig iblandt (arkivfoto).
Tyskland, Island og Norge var nogle af de første lande, som Danmark åbnede grænserne til. Siden er flere europæiske lande kommet til- her er lande som Rumænien, Italien og Frankrig iblandt (arkivfoto).
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan danskerne igen rejse til Rumænien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan danskerne igen rejse til Rumænien

Selv om rejsevejledningen er ændret opfordres der stadig til at udvise ekstra forsigtighed, når man rejser.

Danmark - 07. juli 2020 kl. 12:38
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danskerne kan fra i dag tirsdag rejse til Rumænien uden at skulle i karantæne efterfølgende. Rejsevejledningen er nemlig blevet ændret fra orange til gul.

Sådan lyder det på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Rumænien har været et af de seks lande inden for EU, som Udenrigsministeriet frarådede rejser til, men det er altså nu blevet ændret.

Dog opfordrer ministeriet i vejledningen de rejsende til stadig at være ekstra forsigtige for at minimere risikoen for at blive coronasmittet.

Portugal, Irland, Storbritannien og dele af Sverige er stadig markeret som orange lande, som Udenrigsministeriet dermed fraråder alle ikke-nødvendige rejser til.

Dog har de rejselystne danskere fra den 27. juni haft mulighed for at rejse til en række europæiske lande- blandt andet Italien, Grækenland og Frankrig.

Foreløbigt fraråder Udenrigsministeriet rejser til resten af verden frem til 31. august.

Danmark har i løbet af genåbningen løbende ændret rejsevejledningerne til flere lande. Norge, Island og Tyskland var nogle af de første lande til at gå fra orange til gul.

Fra den 15. juni blev alle ikke-nødvendige rejser til disse tre lande ikke længere frarådet af Udenrigsministeriet.

Dansk Folkeparti vil stoppe forhøjelse af pensionsalder ved 70 år. Er det en god idé?