23. november 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordjyde mistænkes for at bruge ulovligt stof på 5000 mink

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordjyde mistænkes for at bruge ulovligt stof på 5000 mink

Dansk Pelsdyravlerforening fik et anonymt tip. Det fører nu til en politianmeldelse mod minkavler.

Danmark - 15. oktober 2019 kl. 14:57
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En nordjysk minkavler er blevet politianmeldt for at have behandlet op mod 5000 mink med et stof, som får minkenes pels til at udvikle sig hurtigere.

Det skriver Fødevarestyrelsen på sin hjemmeside.

Styrelsen skriver, at det var på et uanmeldt kontrolbesøg fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold, at man fandt det ulovlige hormon melatonin.

Melatonin er ikke lovligt at bruge til husdyr i Danmark. Hormonet anvendes til mennesker med søvnbesvær eller jetlag og er receptpligtigt.

TV2 Nord skriver, at minkavleren er blevet sigtet i sagen. Desuden beretter tv-stationen, at avleren driver sin forretning fra et sted i Vesthimmerlands Kommune.

Han blev afsløret i sit ulovlige foretagende efter et anonymt tip til Dansk Pelsdyravlerforening.

Herefter blev Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold sat på sagen. Et større efterforskningsarbejde fulgte efter.

- Allerede i juni fik vi tippet, og siden har vi ventet på, at minkavleren begyndte at pelse sine dyr, så vi kunne afsløre ham. Minkene får sprøjtet små silikonerør med melatonin ind i kroppen, og vi fandt så de rør hos de mink, vi obducerede fra den pågældende farm, fortæller John Larsen fra Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold til TV2 Nord.

De døde dyr vil blive destrueret og kan dermed ikke bruges til dyrefoder. Der er dermed heller ikke nogen risiko for, at det ulovlige hormon ender i fødevarer.

John Larsen oplyser til tv-stationen, at den sigtede minkavler har samarbejdet med Fødevarestyrelsen under afdækningen af sagen.

Det er dog uvist, hvordan minkavleren forholder sig til sigtelsen.