26. november 2020
Det bliver muligt for nogle minkavlere at få pelset deres dyr i pelsningssæsonen i november og december.
Det bliver muligt for nogle minkavlere at få pelset deres dyr i pelsningssæsonen i november og december.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nordjyske minkavlere kan beholde og pelse raskmeldte mink

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nordjyske minkavlere kan beholde og pelse raskmeldte mink

Visse mink smittet mellem 15. august og 15. september, men som nu er coronafri, må beholdes, siger minister.

Danmark - 30. oktober 2020 kl. 16:59
Af Ritzau

En række minkfarme, der har været ramt af corona, får lov at beholde deres nu raskmeldte dyr.

Det oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse.

- Jeg vil ikke lægge skjul på, at minkbranchen er meget hårdt ramt af den pandemi, vi alle sammen betaler en større eller mindre pris for at komme igennem.

- Det her tiltag vil forhåbentlig lette presset på minkavlernes levebrød, siger fødevareminister Mogens Jensen (S) i meddelelsen.

Beskeden kommer lige forud for sæsonen for pelsning af mink, der ifølge brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer er i november og december.

Med de nye retningslinjer kan mink fritestes. Det vil sige, at man undersøger om mink, der tidligere har været smittet, har udviklet antistoffer og ikke længere er bærere af virusset. De må i så fald blive pelset.

Det kan dog kun ske i de minkfarme, som er smittet mellem 15. august og 15. september. Ingen besætninger syd for Limfjorden kan blive omfattet, skriver ministeriet.

182 farme er eller har været ramt af coronasmitte, siden første besætning blev bekræftet ramt i midten af juni. 33 minkfarme er under mistanke.

Det oplyser Fødevarestyrelsen på Twitter fredag.

1. oktober besluttede regeringen at aflive alle mink på smittede besætninger samt de farme, som var inden for en radius af 7,8 kilometer fra en smittet farm.

Minkavlerne får økonomisk kompensation for tabet af deres dyr.

Beslutningen om at slå dem ned blev truffet, efter at Statens Serum Institut (SSI) og Københavns Universitet (KU) i en såkaldt epidemiologisk udredning skrev, at der var konstateret mutationer af coronavirusset i mink.

De kan smitte mennesker og derved videreføre mutationerne.

Men det udgør en risiko for folkesundheden, skrev SSI og KU.

Samtidig kan det betyde, at en kommende vaccine mod coronavirus ikke har samme effekt.

Foruden fritest har minkbranchen over for regeringen ytret ønske om at få lov at pelse de mink, som er på farme, der ligger inden for zonerne på 7,8 kilometer fra en smittet farm.

Sundheds- og veterinærmyndighederne vil undersøge, om det kan lade sig gøre, står der i meddelelsen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?