16. juni 2019
Det ender med kinesiske tilstande, hvis myndigheder censurerer fri debat på internettet advarer eksperter
Det ender med kinesiske tilstande, hvis myndigheder censurerer fri debat på internettet advarer eksperter
Foto: - /Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Netmedier advarer mod kinesiske tilstande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Netmedier advarer mod kinesiske tilstande
Det ender med kinesiske tilstande, hvis myndigheder censurerer fri debat på internettet advarer eksperter
Opdateret 31. juli 2011 kl. 18:48
Danmark - 29. juli 2011 kl. 08:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk
Den fri debat på internettet kan tæmmes teknologisk, men det ender med censur som i Kina. Sådan advarer flere kilder i Berlingske. Debatten kommer i kølvandet på Anders Behring Breiviks massemord i fredags i Oslo og på øen Utøya.
arrow Læs også: Breiviks mor vil ikke se sin søn

Breivik har begået sig i fora på internettet, hvor meget voldsomme ytringer mod bestemte grupper er ret normalt. Og også visse dele af debatten på nettet efter hans angreb er blevet kritiseret for at være for ekstrem.

Men begrænsning er ikke vejen frem, mener direktøren i Foreningen af Danske Interaktive Medier, Morten Helveg Petersen.

- Jeg tror slet ikke, at man har lyst til at tage de redskaber i brug. Det risikerer at ende som i Kina, hvor man bruger teknologien til at lægge en dæmper på debatten,

- Så er vi ude i en tilstand, som vi slet ikke ønsker os som medier og som samfund.

Teknologisk kan man overvåge hjemmesider med systemer, der søger særlige ord og genkender mønstre i teksten. Så kan systemet afkode hadefuld tale, som måske strider mod lovgivningen.

Onsdag foreslog Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen at begrænse hadefuld debat på nettet. Han foreslog at lade såkaldt skriftkloge vurdere, hvordan lovgivningen kan ændres.

Injurieparagraffen straffer allerede "den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger". Det påpeger juraprofessor Steen Schaumburg-Müller fra Aarhus Universitet over for Berlingske.

Og chefjurist Jacob Mchangama fra den borgerligt-liberale tænketank Cepos finder det utopisk at sanere internettet for særlige udtalelser.

- Det kræver kinesiske tilstande, hvor man skal ansætte tusindvis af politibetjente til at holde øje, siger han til avisen.

Ebbe Dal, der er direktør i Danske Dagblades Forening, maner til besindighed.

- Det er ikke behov for at sætte stærkere rammer for ytringsfriheden i det danske samfund. Vi har de instrumenter, der er brug for, og vi må ikke lade enkeltsituationer som denne her få os til at tro, at denne grusomhed udspringer af noget, der er blevet sagt, siger han.
arrow Bølge af sympati styrker Arbeiderpartiet
31. juli 2011 kl. 14:42 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik blev forsinket af trafikkø
31. juli 2011 kl. 12:32 Opdateret: kl. 16:04
arrow Breivik kræver regeringens afgang
31. juli 2011 kl. 12:07 Opdateret: kl. 16:04