21. oktober 2019
Et mål om at begrænse udledningen af drivhusgasser med 70 procent er nødvendigt for, at Danmark kan leve op til Paris-aftalen fra 2015, mener Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto)
Et mål om at begrænse udledningen af drivhusgasser med 70 procent er nødvendigt for, at Danmark kan leve op til Paris-aftalen fra 2015, mener Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturvenner: Socialdemokratiets klimamål mangler ekstra gear

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturvenner: Socialdemokratiets klimamål mangler ekstra gear

Danmarks Naturfredningsforening roser Socialdemokratiet for klimamål i 2030, men appellerer til mere.

Danmark - 19. maj 2019 kl. 04:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Socialdemokratiet tager et skridt i den rigtige retning ved at sætte et konkret mål om at begrænse udledningen af drivhusgasser i 2030.

Men skal klimaforandringerne være under menneskelig kontrol, er der grund til at skrue op for ambitionerne.

Sådan lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Socialdemokratiet har ifølge Politiken sat som mål, at udledningen af drivhusgasser i 2030 skal være faldet med 60 procent sammenlignet med 1990.

- Det er virkelig grund til at rose, at man kommer med et konkret mål frem til 2030, siger Maria Reumert Gjerding, der er præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

- Men det er samtidig vigtigt at sige, at vi skal have et lidt højere ambitionsniveau for at kunne leve op til vores mål i Parisaftalen. Så skal vi op på 70 procent, siger Maria Reumert Gjerding.

Hun henviser til aftalen fra klimatopmødet i Paris i 2015.

Dengang blev over 190 lande landene enige om at holde de globale temperaturstigninger under 2 grader og under 1,5 grader, hvis det er muligt.

Ifølge Maria Reumert Gjerding er forskellen på 60 og 70 procent forskellen på temperaturstigninger på 2 grader og 1,5 grader.

- På 1,5 grader holder vi os med en vis sikkerhed under, at klimaforandringerne eskalerer og kommer ud af kontrol.

- Det handler om at undgå, at klimaet går så meget amok, at vi vil opleve kolossale tørkeepisoder i store dele af verden, så mennesker bliver nødt til at flygte, siger Maria Reumert Gjerding.

Hos Dansk Industri, der repræsenterer omkring 10.000 danske virksomheder, er direktør Tine Roed positiv over for Socialdemokratiets forslag.

Hun kalder det dog afgørende, at der bliver lavet et mere ambitiøst klimamål på europæisk niveau. EU's mål lyder for nuværende på en CO2-reduktion på 40 procent i 2030.

- Det er positivt, at vi politisk ser nogle ambitiøse mål for klimaet. For virksomhederne er det vigtigt, at der er stabile rammer for, hvordan vi sikrer den grønne omstilling.

- Danmark kan dog ikke gøre det alene, for vi er et meget lille land. Det er derfor vigtigt, at Europa trækker i den rigtige retning - også fordi danske virksomheder er stærke på det grønne område, og der er et stort marked her, siger Tine Roed.