22. januar 2019
Repræsentanter for Hvidovre Kommune og regeringen har mandag præsenteret planen om en udbygning af Avedøre Holme. Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at området får et grønt præg, men savner en konkretisering af, hvordan det skal realiseres og finansieres.
Repræsentanter for Hvidovre Kommune og regeringen har mandag præsenteret planen om en udbygning af Avedøre Holme. Danmarks Naturfredningsforening glæder sig over, at området får et grønt præg, men savner en konkretisering af, hvordan det skal realiseres og finansieres.
Foto: Uffe Weng/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturforening savner vished for grønne ambitioner i Avedøre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturforening savner vished for grønne ambitioner i Avedøre

Naturfredningsforening efterlyser konkretisering af grønne ambitioner i nyt erhvervsområde ved Avedøre Holme.

Opdateret 07. januar 2019 kl. 13:28
Danmark - 07. januar 2019 kl. 13:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Regeringens plan om at udvide erhvervsområdet ved Avedøre Holme med ni nye småøer vækker skepsis hos Danmarks Naturfredningsforening (DN).

Selv om området ifølge en pressemeddelelse skal være "et af Nordeuropas største, grønneste og mest innovative erhvervsområder", savner foreningen svar på, hvordan de grønne ambitioner skal realiseres og finansieres.

arrow Læs også: Holmene-projekt: Kan give plads til nyt spildevandsanlæg

- Man siger, at man gerne vil det grønne. Det er vi selvfølgelig rigtig glade for.

- Men vi savner, at man er mere konkret i forhold til, om det alene handler om at anlægge en cykelsti og så skaffe plads til virksomheder, der arbejder med miljøspørgsmål, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun er leder af lokale sager i naturfredningsforeningen.

Området, der er blevet døbt Holmene, skal ifølge en pressemeddelelse være "fyldt med rekreative naturoplevelser til både børn, unge, familier og ældre".

Men naturfredningsforeningen savner, at man mere detaljeret beskriver, hvordan det grønne præg skal realiseres og finansieres.

Ellers er der en risiko for, at det bliver skåret væk senere i processen, lyder det.

- Intentionen er god, men vi føler os ikke trygge ved, at det bliver til noget og bliver et tilskud til naturen, før vi har set finansieringen og en mere konkret plan, siger Nina Larsen Saarnak.

Hun mener, at sporene fra eksempelvis Københavns Nordhavn skræmmer.

- Det går ofte sådan, at man finder ud af, at det grønne bliver for dyrt, og at man kan få flere penge ud af det, hvis man bruger arealerne til noget andet. Og så bliver det ikke til noget, siger hun.

Det nye erhvervsområde - Holmene - hører til i Hvidovre Kommune. Her forsikrer borgmester Helle Adelborg (S), at Holmene får en grøn profil.

- Det er mit løfte, at de 700.000 kvadratmeter bynær natur på Holmene skal have spændende rekreative aktiviteter og høj biodiversitet.

- Og jeg håber, at Danmarks Naturfredningsforening vil bidrage med deres viden, så vi kan nå de grønne ambitioner, som vi i Hvidovre Kommune deler med Danmarks Naturfredningsforening, siger hun i en skriftlig kommentar.

Regeringen venter, at det nye erhvervsområde syd for København kan tiltrække 380 nye virksomheder med op til 12.000 arbejdspladser.

Planen er, at jordopfyldningen til den første af de ni nye småøer kan begynde i 2022.

Området ventes fuldt udbygget i 2040.

arrow Kritik af ny plan: Der mangler trafikløsninger
07. januar 2019 kl. 16:17 Opdateret: kl. 16:17
arrow S: Nyt erhvervsområde bliver eftertragtet i udlandet
07. januar 2019 kl. 14:44 Opdateret: kl. 14:46
arrow Holmene skal være en vækstmotor og en naturperle
07. januar 2019 kl. 10:54 Opdateret: kl. 10:54