1. marts 2021
De truede bestande af torsk og sild vil fortsat være under pres i Østersøen trods lavere kvoter, mener Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto)
De truede bestande af torsk og sild vil fortsat være under pres i Østersøen trods lavere kvoter, mener Danmarks Naturfredningsforening. (Arkivfoto)
Foto: Phil Noble/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Naturforening: Truede fiskebestande er under fortsat pres

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturforening: Truede fiskebestande er under fortsat pres

Danmarks Naturfredningsforening er skuffet over, at de danske fiskekvoter ikke reduceres mere, end de gør.

Danmark - 15. oktober 2019 kl. 08:58
Af Ritzau

Selv om de danske fiskekvoter bliver lavere til næste år, så sættes der stadig et unødvendigt stort pres på bestanden af torsk og sild i Østersøen.

Det mener Danmarks Naturfredningsforening, efter at EU-landene er blevet enige om at reducere kvoterne for, hvor meget fisk der må fanges i Østersøen til næste år.

arrow Læs også: Lystfiskerne skal tjekke kalenderen inden de hiver torsk op

Aftalen betyder, at de danske torske- og sildekvoter reduceres med henholdsvis 60 og 65 procent. Det var mindre end de reduktioner på 68 og 71 procent, som EU-Kommissionen havde foreslået.

I Danmark Naturfredningsforening havde man imidlertid gerne set endnu større reduktioner, end det er endt med.

- Vi er skuffede, og vi er dybt bekymrede, fordi de truede bestande i Østersøen fortsat bliver sat under pres.

- Vi burde stoppe overfiskeri, og det har man valgt ikke at gøre, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Hun havde gerne set, at EU-landene havde lyttet til en anbefaling fra Det Internationale Havforskningsråd (Ices). Her har anbefalingen været, at man helt bør stoppe fiskeri af sild i den vestlige del af Østersøen.

Havde man lyttet til den anbefaling, ville det ifølge Danmarks Naturfredningsforening kunne hjælpe til med at sikre den danske bestand.

Hos Danmarks Fiskeriforening, som repræsenterer de danske fiskere, vil man også gerne være med til at værne om den danske bestand af sild og torsk.

Men næstformand Kim Kær Hansen frygter, at de lavere kvoter kommer til at koste flere fiskere deres arbejde.

Maria Reumert Gjerding forstår godt, at de lavere kvoter kan blive et hårdt slag for fiskerne. Hun påpeger dog, at hvis der ikke bliver gjort noget for bestanden, så kan der i fremtiden slet ikke blive noget arbejde tilbage til fiskerne.

- Hvis der også skal være fiskere, når vores børn og børnebørn vokser op, så bliver vi nødt til at handle ansvarligt nu.

- Jeg håber, at vi kan stå sammen om at genopbygge naturen, så der også kommer fiskere i de kommende generationer, siger hun.

arrow Fiskere om lavere kvoter: Kommer til at koste job
15. oktober 2019 kl. 07:43 Opdateret: kl. 07:44
arrow FAKTA: Fiskere skal fange færre fisk til næste år
15. oktober 2019 kl. 06:59 Opdateret: kl. 07:00
arrow Minister glæder sig over EU-kompromis om fiskekvoter
15. oktober 2019 kl. 01:55 Opdateret: kl. 01:56
Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?