24. juni 2019
Juni sidste år indgik hele Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden. (Arkivfoto).
Juni sidste år indgik hele Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden. (Arkivfoto).
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næse på vej til fiskeriminister for nøl med østers

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næse på vej til fiskeriminister for nøl med østers

For nylig afviste fiskeriministeren, at hun har været for langsom med lovgivning, men det mener støtteparti.

Danmark - 14. februar 2019 kl. 15:04
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V) tildeles en næse, fordi det har taget for lang tid med lovgivning, der skal begrænse antallet af kvoter for muslinger og østers.

Det siger støttepartiet Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet torsdag samstemmende.

- Hun skal have en næse, fordi hun har indrømmet, at arbejdet med lovgivningen kunne være gået hurtigere. Dermed kunne vi have undgået den hamstring af kvoter, vi har set, siger fiskeriordfører Ib Poulsen (DF) til TV Midtvest.

Fiskeriministeren afviste på et samråd for nylig, at hun har været for langsom i optrækket. Hun mener, at partierne ikke har oplyst hende tids nok om deres ønske.

- Jeg skulle bare have vidst det, I skulle bare have bedt mig om at gøre det, sagde Eva Kjer Hansen i samrådet.

Socialdemokratiets fiskeriordfører, Simon Kollerup, mener dog, at ministeren er blevet gjort opmærksom på ønsket om hurtigere implementering.

- Det er gået ekstremt langsomt, siger han.

Det ventes, at også SF og Enhedslisten vil gå med i beslutningen om at tildele Eva Kjer Hansen en næse.

Onsdag i næste uge holder Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget møde, hvor næsen kan uddeles.

Juni sidste år indgik hele Folketinget en aftale om skærpede regler for muslinge- og østersfiskeriet i Limfjorden.

Det skulle hjælpe de små fiskere og stække storfiskerne, der også kaldes kvotekonger.

Men reglerne trådte først i kraft et halvt år efter i december.

Derved nåede en storfisker at få tildelt kvoter til at fiske blåmuslinger og østers, så hans kvoter oversteg loftet, som parterne aftalte.

Også Ib Poulsen fremhæver, at partierne rykkede for at få ført lovgivningen ud i livet hurtigere. Men det afviste ministeren på samrådet at have hørt om.

- Alle fiskeriordførere, fem til syv stykker, kan huske, det ønske blev fremført allerede i sensommeren. Når hun stædigt holder fast i, at vi taler usandt, så bliver vi nødt til at stå fast, siger Ib Poulsen til TV Midtvest.

Eva Kjer Hansen valgte selv at trække sig som miljø- og fødevareminister i februar 2016, da De Konservative havde mistet tilliden til hende i forbindelse med beregningerne om Landbrugspakkens betydning for miljøet.

Ministeriet oplyser torsdag, at Eva Kjer Hansen er på ferie og derfor ikke ønsker at udtale sig.