15. juni 2021
Efter en coronadød festivalsommer i 2020 håber flere også, at det bliver muligt at gennemføre de store festivaler i år. (Arkivfoto)
Efter en coronadød festivalsommer i 2020 håber flere også, at det bliver muligt at gennemføre de store festivaler i år. (Arkivfoto)
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Musikfestivalerne tror stadig på sommeren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Musikfestivalerne tror stadig på sommeren

Musikfestivalerne håber, at coronapas og kviktest betyder, at mange festivaler kan gennemføres trods corona.

Danmark - 04. marts 2021 kl. 04:45
Af Ritzau

Håbet om lange dage og nætter med nonstopkoncerter og glade mennesker i tæt hobetal på nedtrådt græs er trods corona intakt hos mange arrangører af landets musikfestivaler.

Flere store udenlandske festivaler har allerede kastet håndklædet i ringen og er aflyst. Men foreløbig har kun et par mindre danske festivaler, Gutter Island og Tange Sø Festival, opgivet at gennemføre i 2021.

Festivalen over dem alle - Roskilde Festival - har ikke givet op endnu.

- Vi har en forsigtig optimisme, så længe vi ikke hører noget andet. Om det er ansvarligt at afvikle festivalen, er alene op til myndighederne at afgøre, siger direktøren for den på forhånd totalt udsolgte Roskilde Festival, Signe Lopdrup.

- Vi har nogle bud på, hvordan vi kan imødekomme udfordringerne for eksempel med vacciner, når de er i mål, og når alle kan få et coronapas.

Netop om det sidste kom der godt nyt til festivaldanmark onsdag. Her meldte finansminister Nicolai Wammen (S), at et digitalt coronapas vil være klart i maj.

- Vi har skubbet på rigtig længe for at få nogle løsninger. Og nu ser det ud til, at der kommer skub i det med vaccineplan og coronapas, siger Signe Lopdrup.

Hos en anden stor festival, Danmarks Smukkeste Festival i Skanderborg, tror talsmand Søren Eskildsen også fortsat på det.

- Som festivalarrangører bygger vi i halvandet år en kæmpestor raket, som vi skyder af på få dage. Vi skal have glæden og festen tilbage til danskerne så hurtigt som muligt, siger han.

Han satser på et digitalt coronapas samt kviktest på stedet som vigtige nøgler til at gennemføre i hvert fald en del af festivalerne.

Som de øvrige arrangører peger han på, at der politisk skal laves en kompensationsordning, så alle trygt kan fortsætte deres planlægning. Den skal spænde et sikkerhedsnet ud under dem, som alligevel bliver tvunget til at aflyse i sidste øjeblik.

Torsdag er kulturminister Joy Mogensen (S) kaldt i to samråd om festivalernes skæbne og økonomi.

Esben Marcher er sekretariatschef for Dansk Live, brancheorganisation for festivaler og musiksteder.

- Vi forventer, at kulturministeren kommer med en hjælpemodel, der holder hånden under festivalerne økonomisk frem mod sommer. Jeg forventer derimod nok ikke, at vi får en afklaring på restriktioner og coronapas. Så langt er regeringen næppe endnu, siger han.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?