19. oktober 2021
En skikkelse ved navn Karim Albino optræder i drabssag. Han påstås at være satudarahrocker, men ifølge anklagemyndigheden eksisterer han ikke. Han er i stedet identisk med en 23-årig tiltalt. (Arkivfoto).
En skikkelse ved navn Karim Albino optræder i drabssag. Han påstås at være satudarahrocker, men ifølge anklagemyndigheden eksisterer han ikke. Han er i stedet identisk med en 23-årig tiltalt. (Arkivfoto).
Foto: Robert Vos/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mulig opdigtet rockerfigur spøger i kulissen i drabssag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mulig opdigtet rockerfigur spøger i kulissen i drabssag

Anklagemyndigheden mener, at en påstået satudarahrocker ikke findes i virkeligheden.

Opdateret 23. september 2021 kl. 15:52
Danmark - 23. september 2021 kl. 13:50
Af Ritzau

En figur ved navn Karim Albino, der påstås at være del af rockergruppen Satudarah, spøger i kulissen i retssag om drab på 20-årige Nicoline Plintic Pedersen i Køge.

To mænd sidder torsdag anklaget ved Retten i Roskilde i sagen. Den ene for at have stranguleret den unge kvinde, den anden for at have deltaget i planlægning af drabet. Begge nægter sig skyldige.

arrow Læs også: Drabstiltalt har tidligere erkendt mord på Nicoline Plintic

Ingen af dem hedder Karim Albino, men navnet dukker alligevel op igen og igen i sagen. Blandt andet har den yngste af de tiltalte - den formodede drabsmand - indgået i forskellige korrespondancer over nettet med Karim Albino.

Men Karim Albino eksisterer måske slet ikke ikke. Anklager Kirsten Waage Jensen fortæller, at den spøgende rocker efter anklagemyndighedens opfattelse i virkeligheden er identisk med den 23-årige mand, som også er tiltalt i sagen.

Sagen er berammet til at vare op mod syv dage. Den første dag er det afhøring af den 19-årige, som er på programmet. Han fortæller, at han og Nicoline kendte hinanden fra deres ungdomsbolig på Uddannelsesvej i Ølby Landsby, hvor de begge boede.

Selv opholdt han sig ofte på Københavnsvej i sin kærestes lejlighed bag restauranten WokAmok. Det var her, at Nicoline Plintic Pedersen blev fundet dræbt den 14. juli 2020.

- Vi sugede en del, fortæller den 19-årige om sin og Nicolines tilværelse, og med det hentyder han til, at de ofte indtog kokain.

Ifølge hans forklaring tjente han og Nicoline Plintic Pedersen penge til stoffer ved at sælge kokain. De hentede det hos en leverandør og bragte det ud til køberne.

Den 19-årige fortæller også, hvordan de blandt andet skaffede penge ved at købe mobiltelefoner på afbetaling, som de solgte for at få kontanter.

Anklageren fremlægger en lang række forskellige beskeder, som den 19-årige har udvekslet med forskellige folk på nettet. Blandt andet med Karim Albino.

På et tidspunkt i korrespondancen truer Karim Albino med at opsøge den 19-årige på Københavnsvej. Den trussel kommer i kølvandet på, at den 19-årige har truet den medtiltalte med at voldtage hans kone og hans børn.

Disse trusler udsprang ifølge den 19-årige af en strid om en bilhandel.

Karim Albino skulle ifølge den tiltalte være bror til den medtiltaltes kone. Men den tiltalte har aldrig mødt ham.

Anklager Kirsten Waage Jensen har kun indledningsvist nævnt, at anklagemyndigheden mener, at Karim Albino og den medtiltalte er én og samme person. Der er endnu ikke fremlagt noget dokumentation for den påstand.

Den medtiltalte vil blive afhørt i sagen i næste uge. Derefter skal en række vidner afhøres. Der ventes dom i sagen 28. oktober.

arrow Nyt i drabssag: Vidne har oplysninger om rockerfantom
29. september 2021 kl. 10:56 Opdateret: kl. 14:12
arrow Drabet på Nicoline: Satudarah kender intet til mystisk rocker
28. september 2021 kl. 12:06 Opdateret: kl. 14:11
arrow Drabstiltalt: Rocker-håndlangere slog Nicoline ihjel
24. september 2021 kl. 00:14 Opdateret: kl. 17:14
Rejser du til udlandet i år?