16. oktober 2019
Politikerne bør vedtage totalforbud for salg af al slags alkohol til unge under 18 år, mener spiritusbranchen og ekspert. (Arkivfoto)
Politikerne bør vedtage totalforbud for salg af al slags alkohol til unge under 18 år, mener spiritusbranchen og ekspert. (Arkivfoto)
Foto: Michael Bothager/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Misbrugsekspert: Højere aldersgrænse mindsker risiko for misbrug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Misbrugsekspert: Højere aldersgrænse mindsker risiko for misbrug

Højere aldersgrænse for alkohol kan mindske risiko for misbrug senere i livet, vurderer misbrugsekspert.

Danmark - 17. september 2019 kl. 09:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det giver god mening at fratage unge på 16-17 år muligheden for at købe alkohol.

Sådan lyder det fra Carl Christian Randow, misbrugs- og afhængighedsekspert.

- Man udvikler misbrug hårdere og hurtigere, hvis man har øget sin alkoholtolerance fra en tidlig alder.

arrow Læs også: Alkoholbranchen: Forbyd alkohol til unge

- Jo senere debut, jo bedre vil det være også i forhold til at undgå et alkohol- eller stofmisbrug senere i livet, siger han.

Meldingen kommer, efter at vin- og spiritusgrossisternes interesseorganisation, VSOD, foreslår at sætte aldersgrænsen på øl og cider op til 18 år.

Lovgivningen dikterer i dag, at unge under 18 år må købe alkohol, hvis alkoholprocenten er under 16,5.

Ifølge Carl Christian Randow vil to år fra eller til have en stor betydning.

- Det er på et meget formativt tidspunkt i de unges liv. Det vil sige, det er der, vaner bliver dannet.

- Jo tidligere du etablerer den handling, jo tydeligere bliver mønsteret, siger han.

Interesseorganisationen Alkohol & Samfund er også positive - men overraskede - over spiritusbranchens forslag.

- Det er skadeligt for en ung hjerne på 16-17 år, hvor puberteten i forvejen galoperer.

- Sådan en hjerne er slet ikke færdigudviklet, og det er en rigtig dårlig idé at hælde alkohol i den, siger Peter Konow, som er direktør i Alkohol & Samfund, til avisen Danmark.

Carl Christian Randow peger på, at det kan blive svært at undgå helt, at unge under 18 år anskaffer alkohol. Dog vil en lovændring sende et klart signal til de unge, mener han.

- Man kan næppe forhindre, at de unge ikke får fat i alkohol alligevel. Men man kan bruge en eventuel lovændring som løftestang til forældre ved at holde sit barn fra alkohol så lang tid som muligt, siger han.

Sidste lovændring på aldersgrænsen for køb af alkohol blev foretaget i 2011. Det er sælgerne af alkohol, der skal håndhæve loven.

arrow SF: Unge skal ikke kunne købe stærkere alkohol end øl
17. september 2019 kl. 11:00 Opdateret: kl. 11:02
arrow FAKTA: Sådan er aldersgrænserne for salg af alkohol
17. september 2019 kl. 08:10 Opdateret: kl. 08:12
arrow Spiritusbranche: Forbyd al salg af alkohol til mindreårige
16. september 2019 kl. 22:59 Opdateret: kl. 23:00