21. oktober 2021
Regeringen kom i august sidste år med et udspil, der ville give børn lov til at skifte køn i cpr-registeret fra dreng til pige eller omvendt. (Arkivfoto)
Regeringen kom i august sidste år med et udspil, der ville give børn lov til at skifte køn i cpr-registeret fra dreng til pige eller omvendt. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister varsler forslag om juridisk kønsskifte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Minister varsler forslag om juridisk kønsskifte

Regeringen har været i tænkeboks. Men ved næste folketingssamling vil et lovforslag om juridisk kønsskifte for yngre mennesker blive fremsat, siger minister.

Danmark - 13. oktober 2021 kl. 15:00
Af Ritzau

Hvis børn og unge under 18 år får lov til at skifte køn juridisk, kan Danmark blive blandt de lande i Europa, der går forrest i liberaliseringen af kønspolitikken.

Men et nyt notat fra Etisk Råd har givet anledning til overvejelse i regeringen og forhalet processen. Nu fortæller indenrigsminister Kaare Dybvad (S) dog, at et lovforslag er på vej.

Det vil blive fremsat ved næste folketingssamling.

Lovforslaget, der skulle bane vej for muligheden, var ellers ikke blandt de planlagte for det kommende folketingsår.

I et skriftligt svar fra Indenrigsministeriet til Jyllands-Posten, hed det, at det var nødvendigt for regeringen at tænke sagen igennem.

Ifølge Kaare Dybvad handler det om ikke at forhaste lovgivningen.

- Når vi har et etisk råd, som er nedsat, som kommer med en kritik, hvor det næsten samlet advarer imod det, der er foreslået, skal vi overveje det, siger Kaare Dybvad.

- Der har været en stor debat i Folketinget om, om vi forhaster lovgivning igennem. Det synes jeg også er værd at kigge på i denne sag, sagde han onsdag i folketingssalen.

Kursændringen gav anledning til kritik hos støttepartierne, De Radikale, SF og Enhedslisten, som betegnede det som "ærgerligt", at et lovforslag tilsyneladende ikke var på blokken for nuværende.

Det er det altså. Men hvordan det konkret skal se ud, må partierne afvente at se.

Det var daværende ligestillingsminister Mogens Jensen (S), der sidste år i august forud for Copenhagen Pride fremlagde udspillet "Frihed til forskellighed".

Det skulle gøre det muligt for børn og unge at skifte det sidste tal i cpr-nummeret ud. Enten fra pige til dreng eller omvendt.

I dag er det kun muligt for personer, der er fyldt 18 år.

Etisk Råd støtter, at aldersgrænsen sættes ned. Men mens regeringen lagde op til, at der slet ingen skulle være, peger et stort flertal i rådet på, at grænsen bør gå ved 10-12 år.

Hos Institut for Menneskerettigheder mener sociolog og leder af instituttets arbejde med kønsligestilling og LGBT+ Morten Emmerik Wøldike, at det uanset alder skal være muligt at ændre juridisk køn.

- Det vil ikke bare øge børnenes selvbestemmelse, men også styrke accepten af den transkønnedes identitet blandt familie og venner og i samfundet, siger han til Ritzau.

Han peger på, at en nedre aldersgrænse ikke stemmer overens med, at børn allerede i dag kan blive henvist til udredning og eventuelt blive behandlet med hormoner.

De kan også skifte til et navn, som passer bedre til deres kønsidentitet.

- Men når så børnene skal vise deres cpr-nummer, for eksempel når de skal hente en pakke eller får udleveret et nyt pas, så oplever de, at CPR-nummeret ikke passer med deres kønsidentitet, siger Morten Emmerik Wøldike.

Han henviser til, at det er svært at sætte alder på, hvornår børn bliver bevidste om deres kønsidentitet, da forskningen endnu er ny og begrænset.

Men i en undersøgelse fra Als Research fra 2020 gav 71 procent af de voksne transkønnede udtryk for, at de havde gjort sig tanker om deres kønsidentitet, inden de fyldte 15 år.

27 procent allerede inden de fyldte otte år.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?