27. maj 2020
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsikrer, at der endnu ikke - under coronakrisen - er sket store, koordinerede angreb mod det danske sundhedsvæsen. (Arkivfoto)
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forsikrer, at der endnu ikke - under coronakrisen - er sket store, koordinerede angreb mod det danske sundhedsvæsen. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister om cyberangreb: Vi holder øje med hospitalerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister om cyberangreb: Vi holder øje med hospitalerne

Coronakrisen øger risikoen for cyberangreb mod sundhedsvæsnet, men indtil videre er Danmark gået fri.

Danmark - 04. april 2020 kl. 22:15
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Frygten for, at kriminelle skal bryde ind i offentlige myndigheders og sundhedsvæsnets it-systemer, får for tiden beredskabet hos Center for Cybersikkerhed til at være særligt på vagt.

Lande over hele verden advares om, at kriminelle forsøger at udnytte coronakrisen til at begå cyberangreb mod hospitaler og kritisk infrastruktur. Men foreløbig er Danmark blev forskånet.

Det fortæller forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Det er normalt, at vi ser forsøg på angreb rettet mod offentlige myndigheder, infrastruktur og private virksomheder.

- Men vi kan se, at aktiviteten er højere nu. Vi har dog ikke set store, koordinerede angreb mod eksempelvis hospitaler, siger hun.

Tidligere lørdag advarede Interpol om, at hospitaler og myndigheder, der er optaget af at bekæmpe udbruddet af coronavirus rundtom i verden, udsættes for et stigende antal angreb fra it-kriminelle.

Konkret er der tale om "en betydelig stigning" i antallet af forsøg med såkaldt ransomware. Lykkes den type angreb, kan de kriminelle erobre eksempelvis et hospitals data og systemer og derefter kræve løsepenge.

Den form for angreb har Danmark indtil videre formået at holde fra døren. Det er primært andre typer it-kriminalitet, der har ramt danskerne, fortæller Trine Bramsen.

- Vi kan se, at coronakrisen bliver brugt til at sende eksempelvis falske mails og lave falske hjemmesider med misinformation.

- Men vi holder øje med, om der skulle ske angreb mod kritisk infrastruktur. Og det har vi gjort i lang tid - også før Danmark lukkede ned, siger hun.

Advarslen fra Interpol blev sendt ud lørdag i en pressemeddelelse.

Her fremgik dog ingen oplysninger om specifikke sager eller om antal angreb mod de enkelte landes it-systemer.

Den internationale politiorganisation deltager i efterforskninger med nationalt politi om de aktuelle problemer, men samarbejder også med private firmaer inden for it-sikkerhedsbranchen.

Cybertruslen mod kritisk infrastruktur i Danmark var høj, allerede inden coronakrisen satte ind. Og det betyder, at Center for Cybersikkerhed i forvejen overvåger de forskellige offentlige systemer intenst.

- Man kan håbe på, at Danmark ikke er et oplagt mål, fordi vi har det setup, vi har. Men det ændrer ikke ved, at vi skal være meget varsomme og lytte til de advarsler, Interpol kommer med, siger Trine Bramsen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?