30. oktober 2020
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er klar til at undersøge forhold i plejesektoren i Danmark mere. Det kan betyde, at der skal flere ressourcer og penge ind i ældreplejen. Det sker, efter at TV2-dokumentar viser mangelfuld pleje på to jyske plejehjem. (Arkivfoto)
Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er klar til at undersøge forhold i plejesektoren i Danmark mere. Det kan betyde, at der skal flere ressourcer og penge ind i ældreplejen. Det sker, efter at TV2-dokumentar viser mangelfuld pleje på to jyske plejehjem. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Minister frygter at flere ældre oplever svigt på plejehjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Minister frygter at flere ældre oplever svigt på plejehjem

TV2 viser i dokumentar, at beboere på to plejehjem får mangelfuld pleje. Minister frygter udbredt tendens.

Danmark - 30. juli 2020 kl. 22:20
Af Ritzau

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) frygter, at der er flere plejehjemsbeboere, som får en mangelfuld behandling på plejehjem i Danmark.

Det siger han, efter at en TV2-dokumentar om forhold på to danske plejehjem er blevet vist torsdag aften.

arrow Læs også: Forsker: Plejehjemsskandale handler også om en presset sektor

- Når jeg ser de billeder og episoder, er det et udtryk for svigt. Og må man være ærlig at sige: En afstumpet og umenneskelig kultur, der ikke hører nogle steder hjemme, siger Magnus Heunicke til Ritzau.

- Jeg tror, at man skal være meget naiv, hvis man går ud fra, at det kun er ved de her episoder, at det her finder sted.

I dokumentaren viser TV2 forholdene på to danske plejehjem med skjult kamera.

Den er filmet over 16 dage i to beboeres lejligheder på to jyske plejehjem. Den ene er 90-årige demensramte Else Marie Larsen, som bor på Kongsgården i Aarhus.

Den anden beboer er 91-årige demensramte Niels Christian Nielsen, som bor på plejehjemmet Huset Nyvang i Randers.

Begge beboeres pårørende har givet samtykke til de skjulte optagelser.

Efter planen skulle TV2-dokumentaren have været sendt på TV2 i marts, men på grund af optagelserne af Else Marie Larsen fra Kongsgården i Aarhus, fik Aarhus Kommune nedlagt forbud mod at vise dokumentaren.

Torsdag er dokumentaren så blevet vist på tv, efter at Aarhus Kommune 23. juli valgte at trække forbuddet, så TV2 godt kunne vise optagelserne fra Kongsgården alligevel.

Magnus Heunicke vil sørge for, der kommer flere penge til ældreplejen i de kommende år. Men han understreger, at det ikke kun er et økonomisk spørgsmål.

- Det her er ikke et problem med økonomi. Det kan man tydeligt se i dokumentarudsendelsen. Det er ikke på grund af besparelser, at det her sker. Det er en kultur, siger han.

- Men man skal heller ikke være blind for, at når vi ser på udviklingen på ældreområdet de seneste år, er der blevet flere ældre, men pengene er simpelthen ikke fulgt med.

Kommunernes Landsforening (KL) ønsker ikke at stille op til interview med Ritzau, men skriver i en pressemeddelelse, at "TV2-dokumentaren "Plejehjemmene bag facaden" skildrer situationer, der på ingen måde lever op til forventninger og ønsker, kommunerne har for en værdig ældrepleje".

KL anerkender, at samfundet har en vigtig opgave i at undgå, at den slags situationer, som vises i dokumentaren, ikke sker.

Ældre Sagen meddelte torsdag, at de har fået utrolig mange henvendelser om plejesvigt i kølvandet på dokumentaren.

Henvendelserne vil blive samlet, så de ansvarlige politikere i kommunerne og regeringen kan få at se, hvordan det står til på landets plejehjem.

Sundhedsministeren har inviteret relevante parter på området til møde om kvaliteten på plejeområdet. KL skal også deltage i mødet. Pårørende er også inviteret.

arrow FAKTA: Aarhus Kommune forsøgte at stoppe TV2-dokumentar
30. juli 2020 kl. 22:22 Opdateret: kl. 22:24
arrow Plejehjemssvigt skal få alle kommuner i gang
30. juli 2020 kl. 21:45 Opdateret: kl. 21:45
arrow Det vælter ind med meldinger om plejesvigt
30. juli 2020 kl. 20:00 Opdateret: kl. 17:00
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?