16. oktober 2021
Grønne alger er tegn på iltsvind i vandet i Limfjorden ved Skive, 31. august 2020.
gallery icon

Se billedserie

Grønne alger er tegn på iltsvind i vandet i Limfjorden ved Skive, 31. august 2020.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Miljø og torsk mistrives i indre farvande

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Miljø og torsk mistrives i indre farvande

Det står slet til med havmiljøet i de indre farvande, og en vigtig årsag er trawlfiskeri. Regeringens nye havplan forværrer blot situationen, mener en ekspert.

Danmark - 25. september 2021 kl. 13:00
Af Ritzau

Trawlere, der ødelægger vandmiljøet, udledning af næringsstoffer langt over naturens tålegrænse, kemikalier og dertil klimaforandringer, der forværrer havenes tilstand.

Danmark er milevidt fra at opfylde både EU's direktiver om vandmiljøet og vores egne love med krav om "god økologisk tilstand" i åer, søer, fjorde og havområder inden 2027. Det vurderer en ekspert i vandmiljø.

Den havplan, S-regeringen har fremlagt med høringsfrist den 30. september, skal gælde i 10 år. Men den er ikke fagligt funderet og helt utilstrækkelig, mener professor, dr.scient. Bo Riemann, Aarhus Universitet.

- Havplanen er alene et politisk produkt og prioriterer udelukkende erhvervsinteresser. Den er desværre mangelfuld på en lang række områder.

Bo Riemann taler mandag 27. september på en konference i Skælskør om tilstanden i de indre farvande.

Bag konferencen står Slagelse Kommune og Kimo, Kommunernes Internationale Miljøorganisation.

Et af de helt store problemer er trawlfiskeriet, der river havbunden op og ødelægger levestederne for fiskeyngel, siger Bo Riemann.

- De store torsk er opfisket i fjordene og dele af Kattegat. Bæredygtighed er en plet på månen i dette her. Det eneste sted, man har en stor, levedygtig bestand af torsk, er Øresundsregionen, fordi man har stoppet trawlfiskeriet her, siger han.

Et andet problem er udledningen af kvælstof, som stadig er alt for stor i forhold til EU's krav.

- Fra sidst i 1980'erne og frem til 2010 faldt tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet efter en kæmpemæssig indsats i landbruget. Men så slap man tøjlerne, siger Bo Riemann.

- Tilførslen har de seneste ti år ligget på 56.000 ton årligt som gennemsnit. Det er 20.000 ton mere end det, landbruget skal ned på, hvis vi skal nå god økologisk tilstand.

I regeringens forhandlingsudspil til landbruget og de politiske partier foreslår man reduktioner på omkring 13.000 ton årligt - altså cirka det halve, siger Bo Riemann.

- Hertil kommer, at klimaændringerne øger tilførslen, så det bliver værre og værre. Det er helt urealistisk at nå god miljøkvalitet i 2027 - eller i 2031, som havplanen løber til, siger professoren.

Havplanen skal ifølge erhvervsminister Simon Kollerup (S) styrke den grønne omstilling, beskytte naturen og sikre fortsat plads til de maritime erhverv.

Sektionsleder Marie Storr-Paulsen fra DTU-Aqua bekræfter, at torsken har det meget skidt, ikke mindst i Østersøen.

- Der mangler rekruttering, altså nye årgange af fisk. I den østlige del af Østersøen spiller fiskeriet formentlig en mindre rolle i tilbagegangen. Her er det økologiske ændringer.

- Vi har tre hypoteser om, hvorfor det går så galt: Kæmpestore områder er helt uden ilt på bunden, der mangler fødegrundlag til torsken, og så er der en voksende bestand af gråsæler, som overfører en parasit til torskens lever, siger hun.

Hertil kommer, at torskene ikke vokser nær så meget som før.

- Fiskene holder op med at vokse. Det er et sygdomstegn for en bestand, der er rigtig stresset, siger Marie Storr-Paulsen.

Formanden for Miljø- og Planudvalget i Slagelse Kommune, Jørgen Grüner (SF), siger om baggrunden for konferencen:

- Vi kan konstatere, at fiskene stille og roligt forsvinder, både lokalt og i de øvrige indre farvande. Det har været en tendens de seneste 20-30 år.

- Vi har mange problemer med forurening i vores kommune, blandt andet skibe, der renser tanke på vej gennem Storebælt. Vi kan godt diskutere det i Slagelse, men det nytter intet, hvis problemstillingen ikke løftes op i flere kommuner, måske også i flere lande, siger han.

Ifølge interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer har udledning af kvælstof fra dansk jord "utrolig lille betydning for miljøtilstanden" uden for fjordene. Det siger seniorkonsulent Marie Østergaard.

- Derfor er det vigtigste budskab fra os, at vi har brug for et stærkt, internationalt samarbejde, hvis vi skal forbedre havmiljøet i Danmark.

- Men landbruget knokler for at forbedre vandmiljøet også inde i vores fjorde, hvor de udenlandske tilførsler har aftagende betydning, jo længere ind mod fjordens bund man kommer, siger hun.

Rejser du til udlandet i år?