17. januar 2020
Statsminister Mette Frederiksens i spørgetime i Folketingssalen.
Statsminister Mette Frederiksens i spørgetime i Folketingssalen.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette Frederiksen: Snyd i styrelse koster velfærd for os alle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette Frederiksen: Snyd i styrelse koster velfærd for os alle

Statsministeren er tilfreds med, at initiativer bliver lavet for at forhindre mere svindel i ejendomsstyrelse.

Danmark - 10. december 2019 kl. 13:20
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Statsminister Mette Frederiksen (S) er fortørnet over den mulige millionsnyd i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Det siger hun tirsdag under statsministerens spørgetime i Folketingssalen på Christiansborg.

- Borgerne skal selvfølgelig kunne have tillid til, at der bliver passet godt på de penge, der bliver betalt i skat.

- Og når man er ansat i det offentlige, så forvalter man fællesskabets kasse. Det kræver omhu, og det kræver nidkærhed.

- Derfor tager regeringen selvfølgelig meget alvorligt på de anklager, der er om svindel i en styrelse under Forsvarsministeriet, siger Mette Frederiksen.

Statsministeren gør opmærksom på, at det var en revisor fra Holstebro, som råbte vagt i gevær om den tvivlsomme måde, pengene blev forvaltet.

- Han har sagt det sådan her: "Jeg er blevet sur over Forsvarets måde at bruge penge på. Her i byen har vi daginstitutioner, som skal spare og afskedige".

- Så præcist kan det siges, og det er præcist det, det handler om. Den, der snyder i den offentlige sektor, tager penge fra vores fælles velfærd.

- Derfor er jeg glad for, at forsvarsministeren har lagt frem, hvad vi agter at gøre i den sag, siger Mette Frederiksen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afholdt tidligere tirsdag et pressemøde, hvor hun redegjorde for sagen og de kommende initiativer, der skal forhindre mere svindel.

Der skal blandt andet iværksættes eksterne undersøgelser til at supplere den interne undersøgelse, der allerede foreligger.

Det har foreløbig medført, at to personer er blevet fritaget for tjeneste.

Direktøren i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse fritages for tjeneste indtil videre.

En koncernstyringsdirektør i departementet bliver desuden fritaget for tjeneste og bliver overført til anden tjeneste.

Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen mener, at skal laves en undersøgelse af alle relevante ministerier og styrelser for at rydde op i svindel med skatteborgernes penge.

Han appellerer til, at statsministeren indkalder til forhandlinger.

- Jeg håber, at statsministeren er med på en bred undersøgelse i stil med dem, som forsvarsministeren har præsenteret på sit eget område i dag, men som kører over de store ministerier, siger han.

Mette Frederiksen er enig i, at der er behov for at gå et spadestik dybere, men svarer ikke klart på, om hun vil indkalde partierne til forhandlinger.

- Hvordan vi præcis gør det, vil jeg meget gerne diskutere. Jeg forstår, at Statsrevisorerne har samme overvejelser om at få afdækket sager, der går på tværs af ministerierne, siger Mette Frederiksen.

arrow Læs også: Chefhoveder ruller i ny forsvarsskandale
arrow Chef i Forsvarsministeriet så ikke faretegn
10. december 2019 kl. 21:45 Opdateret: kl. 18:08
arrow Partier kræver granskning af lukket kultur i Forsvaret
10. december 2019 kl. 18:59 Opdateret: kl. 19:00
arrow Chef i Forsvarsministeriet så ikke faretegnene i svindelsag
10. december 2019 kl. 17:52 Opdateret: kl. 17:54