22. oktober 2021
Mange provinskommuner er bedre forsynet med svømmehaller og idrætsfaciliteter, end København mindede statsminister Mette Frederiksen (S) om på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg. Her forsøgte hun at imødegå kritik af partiets fokus på at hjælpe landkommuner på bekostning af København og andre store byer.
Mange provinskommuner er bedre forsynet med svømmehaller og idrætsfaciliteter, end København mindede statsminister Mette Frederiksen (S) om på Socialdemokratiets Kongres i Aalborg. Her forsøgte hun at imødegå kritik af partiets fokus på at hjælpe landkommuner på bekostning af København og andre store byer.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette F. vil undgå opgør mellem land og by

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mette F. vil undgå opgør mellem land og by

S-kongres blev indledt med hård kritik fra S-overborgmesterkandidat i København. Mette Frederiksen vil undgå, at decentralisering udløser by og land-konflikter.

Danmark - 19. september 2021 kl. 17:30
Af Ritzau

For Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er der ikke nogen tvivl. By- og landkommunerne er afhængige af hinanden.

Måske særligt på Fyn, hvor Odense har mange af arbejdspladserne, mens arbejdskraften pendler ind fra landkommunerne. Derfor skal der samarbejdes, så man undgår konflikter.

- Det er vigtigt, at vi styrke sammenhængen, så det ikke bliver land mod by, siger Peter Rahbæk Juel.

Dermed satte han forsonende ord på et af de få områder, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) fik kritik fra dele af baglandet ved partiets kongres i Aalborg i weekenden.

Op til kongressen har partiets kandidat til overborgmesterposten i København, Sophie Hæstorp Andersen, i Politiken advaret mod, at S-toppen har en "splittende sprogbrug" og en retorik, der taler "land mod by"-konflikter op.

Også på selve kongressen var der enkelte, der gik på talerstolen med kritik af, at partiet fokuserer for meget på landet og for lidt på byen.

En delegeret kritiserede, at boligpriserne i København er steget så meget, at det presser folk med almindelige lønninger.

- Jeg forventer ikke en murermestervilla med havudsigt. Men det er svært for en familie at købe et almindeligt parcelhus, lød det.

I den seneste tid har S-regeringen også fået kritik for at skære i dimittendsatsen for nyuddannede og flytte uddannelser ud af de store byer, hvor de unge gerne vil bo.

Måske derfor gjorde Mette Frederiksen en særlig indsats for at tale København op og forklare, at hovedstaden også har brug for hjælp fra Christiansborg.

- Jeg tror en gang imellem, at os jyder kan have svært ved at forstå, at nogle af de problemer, man oplever i Nordjylland eller steder på Sjælland, også findes i hovedstaden.

- Manglen på læger gælder også i dele af hovedstaden. Politiet er også mere fraværende i lokalområder i København, siger Mette Frederiksen.

Også indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek forsvarer hovedstaden og varsler et snarligt udspil, der skal sikre flere billige boliger. Han peger samtidig på idrætsfaciliteter som et område, hvor København halter efter provinsen.

- I Holstebro Kommune bor der 60.000 mennesker. De har ligeså mange håndboldhaller som København, hvor der bor ti gange så mange. Det siger noget om forskellen, siger Kaare Dybvad Bek.

Årsagen til spændingerne mellem Socialdemokratiet på landet og i byerne skal findes helt tilbage ved Folketingsvalget i 2015, siger kommunalforsker Roger Buch.

- Venstre havde et dårligt valg i 2015, og analysen var, at man i de historisk Venstrehøjborge var blevet udfordret af DF. Det var derfor, Venstre begyndte at gøre meget mere for landområderne, siger Roger Buch.

Kort efter valget begyndte daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen udflytningen af 3900 statslige arbejdspladser. En politik, som siden er blevet videreført af Socialdemokratiet, der har lagt uddannelsespladser oveni.

- Det er en væsentlig strategi for Socialdemokratiet, fordi man har set, at DF kan trænge ind i de områder, der historisk har tilhørt venstre. Så har S tænkt: Det kan vi også.

- Der kan man godt forstå, at man måske i København, Aarhus og andre steder kan føle sig noget overset, siger Roger Buch.

Det er dog ikke intentionen, understregede Mette Frederiksen efter sin tale ved kongressen.

- Jeg har tænkt mig at gøre, alt hvad jeg kan som statsminister for at modbevise, at der behøver at være den konflikt, siger Mette Frederiksen.

Sophie Hæstorp ønskede ikke at uddybe sin kritik, efter Mette Frederiksens indlæg.

- Jeg har ikke mere at tilføje. Vi ønskede en dialog, og det har vi fået, siger Sophie Hæstorp.

Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?