28. november 2020
Statsminister Mette Frederiksen har endnu ikke truffet konklusioner i sagen om overborgmester Frank Jensen, der beskyldes for krænkelser af kvinder. (Arkivfoto)
Statsminister Mette Frederiksen har endnu ikke truffet konklusioner i sagen om overborgmester Frank Jensen, der beskyldes for krænkelser af kvinder. (Arkivfoto)
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette F. ser med stor alvor på anklager mod Frank Jensen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette F. ser med stor alvor på anklager mod Frank Jensen

Der er ikke truffet konklusioner i sagen om Frank Jensen, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen (S).

Danmark - 19. oktober 2020 kl. 09:02
Af Ritzau

Statsminister Mette Frederiksen (S) ser med stor alvor på de anklager om krænkelser, som er rejst mod Københavns overborgmester, Frank Jensen (S).

Hun siger samtidig, at der endnu ikke er truffet konklusioner i sagen om ham.

arrow Læs også: Sager om Frank Jensens krænkelser granskes

- Jeg ser med meget stor alvor på de anklager, der er rejst. Det er åbenlyst, at vi i Socialdemokratiet også har problemer. Det skal ændres nu.

- Chikane og krænkelser kan ikke forsvares. Vi skal i fællesskab skabe en kultur, hvor det ikke er i orden. Hverken i ord eller handling, siger Mette Frederiksen i en skriftlig kommentar.

Hun understreger, at der ikke er taget stilling til sagen.

- Jeg vil gerne gøre det klart, at der ikke er truffet nogen konklusion i sagen om Socialdemokratiets næstformand og overborgmester i København, Frank Jensen, siger Mette Frederiksen.

Det har ikke været muligt at få et interview med Mette Frederiksen. Meldingen fra hende kommer, efter at Frank Jensen søndag aften fik opbakning fra partifæller ved et krisemøde i København.

Frank Jensen havde indkaldt til mødet, efter at en række sager om krænkelser af kvinder er blevet oprullet i medierne gennem de seneste dage.

22 ud af 32 deltagere ved mødet bakkede op om overborgmesteren.

Socialdemokratiet har etableret en advokatordning, hvor man kan indberette krænkende adfærd. Den er blevet bedt om at se på sagen med Frank Jensen.

Hvis man har været udsat for en krænkelse, bør man melde sig, lyder det fra Mette Frederiksen.

- Min utvetydige opfordring skal derfor være, at dem der måtte have været udsat for krænkelser, henvender sig til advokatfirmaet, så sagerne kan belyses fuldt ud, siger hun.

Alle partier i Københavns Borgerrepræsentation med undtagelse af Socialdemokratiet har opfordret til, at der bliver lavet en uafhængig undersøgelse af Frank Jensens krænkelser.

Samtidig mener flere partier, at Frank Jensen bør søge orlov, mens undersøgelsen pågår.

arrow Frank Jensen-sag: - Det er meget, meget alvorlige anklager
19. oktober 2020 kl. 11:47 Opdateret: kl. 15:18
arrow Overborgmester Frank Jensen indkalder til pressemøde
19. oktober 2020 kl. 11:06 Opdateret: kl. 11:08
arrow Kritisk DSU-formand opfordres til at gå af - Frank Jensen liker
19. oktober 2020 kl. 10:59 Opdateret: kl. 11:13
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?