25. oktober 2020
Mortem Messerschmidt er DF's ordfører for klima, energi, EU og Europarådet. Nu kan han også skrive politisk næstformand på cv'et. (Arkivfoto)
Mortem Messerschmidt er DF's ordfører for klima, energi, EU og Europarådet. Nu kan han også skrive politisk næstformand på cv'et. (Arkivfoto)
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Messerschmidt afløser Espersen som næstformand i DF

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Messerschmidt afløser Espersen som næstformand i DF

Søren Espersen har været næstformand i Dansk Folkeparti siden 2012. Nu afløses han af Morten Messerschmidt.

Danmark - 03. august 2020 kl. 14:39
Af Ritzau

Morten Messerschmidt bliver politisk næstformand i Dansk Folkeparti i stedet for Søren Espersen, som stopper og træder ud af gruppeledelsen.

Det skriver DF-formand Kristian Thulesen Dahl på Twitter.

- Jeg er glad for, at Morten vil være en del af partiets ledelse. Hans stærke idépolitiske forankring og begavelse er en gevinst for DF, skriver formanden i en uddybende kommentar på Facebook.

DF holder i disse dage sommergruppemøde i Sønderborg, som varer ind til onsdag. Det er her, ændringen er blevet en realitet. Det er sket med folketingsgruppens opbakning, oplyser DF i en mail.

Der har, siden partiet ved seneste folketingsvalg mistede 21 mandater, været kritik af formand Kristian Thulesen Dahl.

For få dage siden gav netop Morten Messerschmidt et stort interview i avisen Danmark, som politisk kommentator Hans Engell over for Ritzau vurderede, var en udfordring af formand Kristian Thulesen Dahl.

I interviewet retter han blandt andet kritik af partiets udlændingepolitik, som han vil skærpe kraftigt for at skabe større afstand til andre partier.

Formanden fortalte efterfølgende til Ritzau, at han ikke opfattede Messerschmidts udtalelser som en udfordring.

Morten Messerschmidt siger mandag efter udnævnelsen til TV2, at han ikke kan genkende spekulationerne om, at der skulle være splittelse.

- Det er også cementeret nu ved, at gruppen har givet os dette her mandat, siger den nye næstformand.

Morten Messerschmidt vendte sidste år tilbage til Folketinget som ordfører for klima, energi, EU og Europarådet efter ti år i Europa-Parlamentet. Her blev han i 2014 valgt ind med rekordhøje 465.758 stemmer.

Han har dog også været viklet ind i en sag om muligt misbrug af EU-midler via partialliancen Meld og den tilhørende fond Feld.

EU's svindeljægerkontor, Olaf, har fastslået, at pengene er brugt ulovligt, ureglementeret og uberettiget. Efter fire års EU-efterforskning skal Bagmandspolitiet nu afgøre, om der kan rejses en straffesag mod medlemmer af Dansk Folkeparti.

Søren Espersen har siden 2012 været politisk næstformand i DF, der i år kan fejre 25-års jubilæum.

Partiet har også en organisatorisk næstformand, som har ansvar for økonomien, og som vælges på partiets årsmøde. Den post besidder Carl Christian Ebbesen fortsat.

arrow Læs også: Espersen tager en for holdet og trækker sig for partiets skyld
https://twitter.com/Kristianthdahl/status/1290264982869794818
https://www.facebook.com/permalink.php?story_fbid=3858374224179425&id=531761723507375&__tn__=-R
arrow Messerschmidt: Ingen udløbsdato på Thulesen Dahls formandstid
03. august 2020 kl. 15:36 Opdateret: kl. 15:38
arrow Morten Messerschmidt ny næstformand i DF
03. august 2020 kl. 14:46 Opdateret: kl. 14:46
arrow Analytiker: DF's problemer løses ikke alene med ny formand
03. august 2020 kl. 04:01 Opdateret: kl. 04:02
Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?