16. maj 2021
AstraZeneca-vaccinen trækkes ud af det danske vaccinationsprogram mod covid-19, oplyser unavngivne kilder til flere danske medier onsdag forud for et pressemøde fra Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto)
AstraZeneca-vaccinen trækkes ud af det danske vaccinationsprogram mod covid-19, oplyser unavngivne kilder til flere danske medier onsdag forud for et pressemøde fra Sundhedsstyrelsen. (Arkivfoto)
Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Medier: AstraZeneca trækkes ud af dansk vaccineprogram

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Medier: AstraZeneca trækkes ud af dansk vaccineprogram

Ifølge TV 2 og Politiken hives AstraZeneca-vaccinen ud af det danske vaccinationsprogram. Ny tidsplan ventes.

Opdateret 14. april 2021 kl. 12:19
Danmark - 14. april 2021 kl. 12:06
Af Ritzau

De danske sundhedsmyndigheder trækker coronavaccinen fra AstraZeneca ud af det danske vaccinationsprogram. Det oplyser unavngivne "centrale kilder" til Politiken onsdag. Det samme erfarer TV 2 og Jyllands-Posten fra unavngivne kilder.

arrow Læs også: OVERBLIK: Danmark går længere end andre med AstraZeneca-farvel

Sundhedsstyrelsen har indkaldt til et pressemøde om AstraZeneca-vaccinens fremtid i Danmark klokken 14.

Ifølge TV 2 vil der onsdag blive lagt en ny vaccinationskalender frem, som tager højde for, at vaccinen fra AstraZeneca ikke længere indgår i programmet.

Vaccinen fra AstraZeneca har i flere uger været sat i bero i Danmark på grund af bekymringer om sjældne blodpropper med et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har undersøgt, om der er en forbindelse mellem blodpropperne og vaccinen.

Agenturet ser en mulig forbindelse, men beskriver det som en meget sjælden bivirkning og har derfor fastholdt, at fordelene ved vaccinen opvejer ulemperne.

Andre lande har valgt at indføre aldersbegrænsninger på, hvem der modtager vaccinen fra AstraZeneca.

I Sverige gives den kun til borgere over 65 år. I Belgien har man suspenderet brugen for personer under 55 år.

I Storbritannien tilbydes personer under 30 år en anden vaccine. De personer, der har fået et første skud med AstraZeneca, får dog stadig deres andet stik med samme vaccine.

I Norge er brugen af vaccinen også suspenderet, og her afventer man ligeledes myndighedernes beslutning.

Ifølge Politikens oplysninger bliver vaccinen fra Johnson & Johnson desuden sat på pause indtil videre, mens man følger, hvilken viden Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, får ind om mulige alvorlige bivirkninger fra den vaccine.

Vaccinen fra Johnson & Johnson er samme type som AstraZenecas.

Selskabet havde selv tirsdag besluttet at bremse udrulningen af vaccinen i Europa, efter at sundhedsmyndighederne i USA bruger nogle dage på at undersøge indrapporteringer om mulige alvorlige bivirkninger.

USA havde tirsdag registreret seks sjældne blodproptilfælde blandt knap syv millioner, der har fået vaccinen.

arrow FAKTA: Tre vacciner er tilbage efter drop af AstraZeneca
14. april 2021 kl. 12:33 Opdateret: kl. 12:34
arrow AstraZeneca-vaccinens fremtidige rolle afgøres onsdag
14. april 2021 kl. 11:18 Opdateret: kl. 11:20
arrow Første doser af coronavaccine med uvis fremtid er ankommet
14. april 2021 kl. 09:30 Opdateret: kl. 09:32
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?