14. maj 2021
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil onsdag formiddag drøfte vaccinesituationen med partilederne.
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil onsdag formiddag drøfte vaccinesituationen med partilederne.
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Partiledere skal drøfte vaccinesituation med Heunicke onsdag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partiledere skal drøfte vaccinesituation med Heunicke onsdag

Sundhedsministeren afholder onsdag formiddag et møde, efter at firma har sat udrulning af vaccine på pause.

Danmark - 13. april 2021 kl. 19:17
Af Ritzau

Lederne af Folketingets partier og partiernes sundhedsordførere skal onsdag klokken 11.30 drøfte situationen om coronavaccine med sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Det fremgår af en mødeindkaldelse, som Ritzau har set. Af indkaldelsen fremgår det, at mødet bliver afholdt virtuelt og er sat til at vare i en time.

Indkaldelsen kommer, efter at det amerikanske firma Johnson & Johnson tidligere tirsdag meddelte, at man har valgt at udskyde udrulningen af sin coronavaccine i Europa på grund af bekymringer om bivirkninger.

Det er sjældne tilfælde af blodpropper kombineret med et lavt antal blodplader hos vaccinerede personer, der har ført til beslutningen.

- Myndighederne er gået i gang med at kigge på det med det samme, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) tidligere tirsdag.

- Det er et lægemiddel, vi har med at gøre, og det skal kontrolleres, det skal overvåges. Vi skal være sikre på, at det virker, og vi skal være sikre på, at de risici, der måtte være, står mål med det udbytte, man har af vaccinen.

- Derfor må vi nu overlade det til de danske og europæiske myndigheder og vurdere det, der foregår i USA om Johnson & Johnson-vaccinen, sagde hun.

I USA har størstedelen af landets cirka 120 millioner vaccinerede personer fået vaccinerne fra Pfizer/BioNTech og Moderna.

6,8 millioner personer har fået Johnson & Johnson-vaccinen i USA. Vaccinen kræver i modsætning til de to ovenstående kun ét stik.

I Danmark er AstraZeneca-vaccinen blevet sat i bero på grund af lignende bekymringer om sjældne blodpropper med et lavt antal blodplader.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) meddelte fredag 9. april, at det undersøger fire mistænkelige tilfælde af blodpropper hos personer, der har modtaget Johnson & Johnsons coronavaccine.

Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?