En 44-årig mand har mistet livet, efter at han blev fastklemt, da to biler kørte frontal sammen i Nordjylland.
En 44-årig mand er omkommet efter et trafikuheld i Sindal i Nordjylland.
To biler kørte frontalt sammen ved Bindslevvej, og manden, der sad i den ene bil, var efterfølgende fastklemt og i kritisk tilstand.
Han blev hastet til Aalborg Sygehus med eskorte, men er nu død, oplyser vagtchef Mads Hesselund ved Nordjyllands Politi.
To andre personer var involveret i ulykken. De er lettere tilskadekomne og er i øjeblikket på hospitalet.
Politiet fik anmeldelsen om færdselsuheldet klokken 16.20 torsdag.
En bilinspektør er i gang med undersøgelser på stedet. De nærmere omstændigheder omkring ulykken er uvist, oplyser vagtchefen.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her