18. oktober 2019
Natten til søndag udviklede en uoverensstemmelse mellem to gæster på et værtshus på Vesterbro i København sig dramatisk. En mand blev stukket tre gange med en knust flaske.
Natten til søndag udviklede en uoverensstemmelse mellem to gæster på et værtshus på Vesterbro i København sig dramatisk. En mand blev stukket tre gange med en knust flaske.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand er stukket i hovedet og kroppen ved værtshus på Vesterbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand er stukket i hovedet og kroppen ved værtshus på Vesterbro

En 30-årig mand natten til søndag anholdt for knivstikkeri og forsøg på manddrab på værtshus i København.

Danmark - 13. oktober 2019 kl. 05:44
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Natten til søndag udviklede en uoverensstemmelse mellem to gæster på et værtshus på Vesterbro i København sig dramatisk.

En mand er blevet stukket med en knust flaske ved et værtshus på Sommerstedgade.

Det oplyser vagtchef Henrik Stormer ved Københavns Politi tidligt søndag morgen.

- Vi har haft et knivstikkeri, et forsøg på manddrab ved et værtshus på Vesterbro, siger han.

Politiet modtog anmeldelsen om sagen klokken 03.10.

- Der har været nogle uoverensstemmelser mellem to gæster, siger vagtchefen.

- Den ene er blevet stukket tre gange med en knust flaske i hovedet og overkroppen.

Den forurettede er en 33-årig mand. Han er på traumecentret, men er uden for livsfare, oplyser Henrik Stormer.

Politiet har kort efter hændelsen anholdt en 30-årig mand i sagen.