Politiet og redningsarbejderne er søndag morgen på Odense Havn, hvor en person blev reddet livløs op af vandet.
En person er søndag morgen død efter at være fundet vandet i Odense Havn.
Det oplyser Fyns Politi på Twitter.
Politiet fik klokken 09.52 en melding om, at en person var i vandet. Personen blev reddet op og bragt til Odense Universitetshospital i livløs tilstand. Klokken 11 lyder meldingen fra politiet, at personen er blevet erklæret død.
- Der er tale om en ukendt mand, cirka 25-35 år, lys i huden, sort jakke, grå bukser og sorte sko, skriver politiet.
Politiet oplyste kort efter klokken 10.30, at redningsarbejderne og politi var tilstede på havnen.
- Vi kan endnu intet sige om anledningen og undersøger i øjeblikket området blandt andet med dykkere, skrev politiet på Twitter.
/ritzau/
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her