22. september 2021
Politiet er til stede foran Middelfart Rådhus fredag morgen. En mand er brudt ind på rådhuset og har affyret fyrværkeri.
Politiet er til stede foran Middelfart Rådhus fredag morgen. En mand er brudt ind på rådhuset og har affyret fyrværkeri.
Foto: Øxenholt Foto/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mand bryder ind på Middelfart Rådhus - sprængstofhunde tilkaldt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mand bryder ind på Middelfart Rådhus - sprængstofhunde tilkaldt

Politiet sender sprængstofhunde til rådhuset i Middelfart fredag formiddag efter et indbrud på rådhuset.

Opdateret 25. juni 2021 kl. 06:58
Danmark - 25. juni 2021 kl. 06:56
Af Ritzau

Fyns Politi har tilkaldt sprængstofhunde og Forsvarets sprængstofeksperter til rådhuset i Middelfart.

Det sker, efter en mand er brudt ind på rådhuset fredag morgen og har affyret, hvad der muligvis er fyrværkeri.

Det oplyser politikredsen i en pressemeddelelse.

Formålet er at sikre, at der ikke er andre eksplosive stoffer på rådhuset, som kan skabe en farlig situation.

Tidligere fredag morgen fortalte vagtchef Peter Vestergaard, at gerningsmanden muligvis var i bygningen, og at politiet arbejdede på at finde ham.

- Vi kan ikke udelukke, at han stadig er derinde, og vi mangler nogen, der med sikkerhed kan sige, at han er set gå fra stedet.

- Så længe vi ikke har det, er vi nødt til at arbejde ud fra, at han stadig er derinde, lød fra vagtchefen omkring klokken 7.

Politiet har afspærret hele bygningen. Dem, der møder på arbejde på rådhuset fredag morgen, bliver bedt om at afvente.

Fyns Politi oplyser i pressemeddelelsen, at der er iværksat en større politiindsats omkring rådhuset, og at politiet har indrammet den formodede gerningsmand.

Indsatsen vil formentlig komme til at stå på en stor del af dagen. Den massive tilstedeværelse sker af hensyn til borgernes sikkerhed og tryghed.

Ingen personer er ifølge politiet kommet til skade i forbindelse med episoden, der tikkede ind hos politiet omkring klokken 04.50 som en brandanmeldelse.

Det er dog uvist, om fyrværkeriet har antændt en egentlig brand.

Det var et vidne, der havde set manden bryde ind i bygningen.

- Jeg ved ikke, hvordan han kom ind. Han har muligvis ødelagt en dør, fortalte vagtchefen tidligere.

Politiet har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger om den formodede gerningsmand.

arrow Læs også: 60-årig er fundet død efter aktion på Middelfart Rådhus
arrow Borgere må vende hjem i Middelfart - rådhus fortsat afspærret
25. juni 2021 kl. 10:07 Opdateret: kl. 10:08
Synes du, at kommunen er der for dig?