23. januar 2019
Regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om finansloven for 2019 den 30. november.
Regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om finansloven for 2019 den 30. november.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Måling: Finansloven uden den positive effekt på VLAK

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Måling: Finansloven uden den positive effekt på VLAK

Venstre, LA og De Konservative oplever tilbagegang, hvis man sammenligner de seneste to Voxmeter-målinger.

Danmark - 09. december 2018 kl. 11:13
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lige inden december blev regeringen og Dansk Folkeparti enige om finansloven for 2019.

Det var den sidste aftale af slagsen inden næste folketingsvalg, som skal finde sted senest 17. juni næste år.

Men finansloven har ikke umiddelbart den store positive effekt på regeringspartierne, viser den seneste meningsmåling fra Voxmeter foretaget for Ritzau.

Meningsmålingen er gennemført fra 3. til 8. december og er dermed den første reelle meningsmåling fra Voxmeter, efter at finansloven faldt helt på plads.

Venstre står til 17,7 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. I den forrige måling stod statsminister Lars Løkke Rasmussens parti til 18,3 procent af stemmerne. Ved 2015-valget fik Venstre 19,5 procent af stemmerne.

Liberal Alliance står til 4,6 procent af stemmerne i den seneste måling mod 5,1 procent i den forrige.

Der er fortsat langt op til valgresultatet fra 2015, hvor det endte med 7,5 procent af stemmerne til udenrigsminister Anders Samuelsens parti.

De Konservative står til 4,2 procent af stemmerne i den seneste måling mod 4,5 procent i den forrige.

Justitsminister Søren Pape Poulsens parti, hvis mål er ikke er være det mindste parti i Folketinget efter næste valg, fik 3,4 procent af stemmerne ved valget i 2015.

Dansk Folkeparti har som regeringens støtteparti konstateret en fremgang sammenlignet med forrige måling. Formand Kristian Thulesen Dahls parti står til 18,8 procent af stemmerne mod 18,2 procent ugen før. Ved 2015-valget fik DF 21,1 procent af stemmerne.

Især udlændingedelen af finanslovsaftalen har skabt debat efterfølgende.

På det område gik DF benhårdt efter et såkaldt paradigmeskift, hvor der kom mere fokus på hjemsendelser end integration.

Aftalen indeholder blandt andet oprettelsen af et nyt udrejsecenter på øen Lindholm i Stege Bugt. Og regeringen får mulighed for at indføre et loft over familiesammenføringer, hvis der er behov for det.