23. november 2017
Tv-stjernen Linse Kessler er aktiv i kampen for dyrs rettigheder. Hun er ifølge Miljøministeriet blevet personligt orienteret af ministeren om, at hundeloven bliver lavet om.
Tv-stjernen Linse Kessler er aktiv i kampen for dyrs rettigheder. Hun er ifølge Miljøministeriet blevet personligt orienteret af ministeren om, at hundeloven bliver lavet om.
Foto: Scanpix/Nils Meilvang
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lunde Larsen lemper hundelov for udenlandske kamphunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lunde Larsen lemper hundelov for udenlandske kamphunde

Miljø- og fødevareministeren har personligt orienteret den kendte dyreforkæmper Linse Kessler om lovændring.

Danmark - 17. august 2017 kl. 15:06
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Udenlandske kamphunde, der er ulovlige i Danmark, skal fremover kunne slippe ud af landet med livet i behold, hvis deres ejere har taget dem med hertil i god tro.

Det mener i hvert fald miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der vil lempe reglerne i hundeloven.

Det er foranlediget af en konkret sag om hunden A-Iceberg, oplyser Miljø- og Fødevareministeriet i en pressemeddelelse. A-Iceberg tilhører en af de racer, der er forbudt i Danmark.

Og skal man følge lovens bogstav, skal den aflives, når politiet opdager den. Det gjorde politiet i juni. Men Lunde Larsen gjorde det på sin Facebookprofil klart, at han ville ændre loven.

Blandt forkæmperne for A-Iceberg var foreningen Fair Dog og dens ambassadør, realitystjernen Linse Kessler.

Ministeren har personligt orienteret dem om, at han nu har sat gang i den varslede lovændring, og derfor får hunden lov at leve.

- Det er stadig forbudt at indføre hunde af ulovlige racer. Vi vil ikke have ulovlige hunde på gaderne i Danmark, udtaler Lunde Larsen i pressemeddelelsen.

- Men vi lukker for en uhensigtsmæssig del af loven, der rammer helt uskyldige hundeejere.

- Det drejer sig om udenlandske hundeejere - blandt andet turister, der ikke kender vores regler om ulovlige hunde. De kommer hertil i god tro sammen med deres hunde.

- I de tilfælde er det naturligvis meget ugæstfrit at tage hunden fra dem og aflive den. Det er helt unødvendigt, når vi blot kan sende den hjem igen med livet i behold, mener Esben Lunde Larsen.

Lovforslaget har været i høring og ventes fremsat 5. oktober.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk