26. september 2018
Kronprinsesse Mary lægger en krans på flagdagen ved Monumentet for Danmarks internationale indsats siden 1948. I ceremonien ved Kastellet i København deltog også Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Kronprinsesse Mary lægger en krans på flagdagen ved Monumentet for Danmarks internationale indsats siden 1948. I ceremonien ved Kastellet i København deltog også Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Løkke på flagdag: I år har alle fået deres kære hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Løkke på flagdag: I år har alle fået deres kære hjem

Statsministeren takker på flagdag for danske udsendte deres familier for støtte og opbakning.

Danmark - 05. september 2018 kl. 16:34
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmark yder langt mere i internationale militære operationer, end man kan forvente af et lille land. Vi sender nogle af verdens bedste soldater.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin tale på den tiende flagdag for veteraner og udsendte på Thorvaldsens Plads i København.

arrow Læs også: Veteraner takket for at kæmpe for værdier

Løkke Rasmussen takker også familierne til danske udsendte for deres støtte og opbakning og glæder sig over, at alle har fået deres kære hjem i år.

- Ingen kan med nogen som helst ret hævde, at Danmark skylder noget som helst, når det gælder internationale militære bidrag. At påstå det er ikke bare forkert. Det er også helt uacceptabelt, siger Lars Løkke Rasmussen.

USA's præsident, Donald Trump, kritiserede ved det seneste Nato-topmøde, at Danmark og andre medlemslande ikke som lovet bruger mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvar.

Danmark har kæmpet mod IS i Irak og mod islamister i Afghanistan. Mandag uddelte Løkke medaljer til folk fra Jægerkorpset.

I foråret besøgte han soldater i Estland og jagerpiloter i Litauen. Løkke var også hos danske soldater i Kosovo.

- Uanset om det er hæren, søværnet, flyvevåbnet eller andre udsendte myndigheder. Og uanset om jeg taler med soldater, politifolk, sygeplejersker, læger, beredskabsfolk, rådgivere eller andre specialister, bliver jeg mødt af den samme ordentlighed, modenhed og korpsånd, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren takker ikke kun danske udsendte, men også deres familier. Han har selv besøgt sin søn Bergur, som var udsendt med Livgarden.

- Uden jeres støtte og opbakning. Uden jeres vilje og evne til at bide tænderne sammen og uden jeres ukuelighed ville jeres mand, kone, kæreste, far eller barn ikke kunne tage ud i verden med Dannebrog på skulderen, siger statsministeren:

- I år har I alle fået jeres kære hjem. Det er jeg dybt taknemmelig for.

Nogle udsendte vender hjem med alvorlige ar på sjæl og krop. Derfor vil regeringen gøre det lettere at give økonomisk støtte til veteraner, som blev skadet før august 1996, siger Lars Løkke Rasmussen.

arrow Vordingborg mindede soldater på flagdagen
05. september 2018 kl. 17:38 Opdateret: kl. 17:38
arrow Se billeder og video: Veteraner hyldet på flagdag
05. september 2018 kl. 16:22 Opdateret: kl. 16:37
arrow Danmarks udsendte æret: - Det er en flot dag
05. september 2018 kl. 16:18 Opdateret: kl. 16:18