21. september 2021
Især folkeskolen kommer i knibe, hvis antallet af lærerstuderende ikke stiger, mener formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann. En stadig større andel af de undervisende vil være ufaglærte, mener han. (Arkivfoto)
Især folkeskolen kommer i knibe, hvis antallet af lærerstuderende ikke stiger, mener formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann. En stadig større andel af de undervisende vil være ufaglærte, mener han. (Arkivfoto)
Foto: Celina Dahl/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lavt optag bekymrer professionshøjskoler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Lavt optag bekymrer professionshøjskoler

Antallet af optagede på de store velfærdsuddannelser er stort set uændret, sammenlignet med sidste år. Det er et tal, der bekymrer professionshøjskolerne.

Opdateret 27. juli 2021 kl. 18:08
Danmark - 27. juli 2021 kl. 18:00
Af Ritzau

Ved midnat natten til onsdag tikkede den glædelige nyhed ind i e-Boksen hos 13.675 personer om, at de har fået tilbudt en plads på en af landets fire store velfærdsuddannelser.

Men det er alt for få, mener Stefan Hermann, som er formand for Danske Professionshøjskoler og desuden rektor for Københavns Professionshøjskole.

- Om 7-8 år kommer vi til at mangle 35.000 lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere, så det er altså kritisk, at optaget går tilbage, siger han.

Det samlede antal optagede er stort set uændret, sammenlignet med 2019. Optaget var dog større i 2020, fordi man oprettede flere studiepladser på grund af coronanedlukningen.

Men længe har det i hvert fald været sådan, at det var alt for få, der blev optaget på de fire store velfærdsuddannelser, som tæller sygeplejerske, pædagog, folkeskolelærer og socialrådgiver, mener Stefan Hermann.

- Også i 2019 optog vi alt for få i forhold til behovet. Og også i 2018. Og også i 2017, siger han.

- Det eneste, der kan ændre det her, er, at man laver en ordentlig rekrutteringsplan. For det er et samfundsproblem.

Især folkeskolerne og daginstitutionerne kan komme til at stå for skud på grund af det manglende optag, mener han.

Antallet af ansøgere, som er kommet ind på folkeskolelæreruddannelsen, er stort set uændret, mens antallet af optagede på pædagoguddannelsen er faldet med to procent.

- Det er klart værst for pædagogerne og skolelærerne. Der er stadig en meget stor andel ufaglærte, som underviser i folkeskolen, og der er rigtig mange ufaglærte i vores dagtilbud.

- De tal vil stige, hvis vi ikke får vendt det her, siger Stefan Hermann.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) peger på, at antallet af optagede på sygeplejerskeuddannelsen er steget med to procent siden 2019.

- Sygeplejerskeuddannelsen er en uddannelse, der er kendetegnet ved at være stort set fyldt op landet over. Det er landets næststørste uddannelse, siger hun.

I alt 67.425 unge fik ved midnat besked om, at de var optaget på deres førsteprioriterede uddannelse.

Det svarer til 80 procent eller fire ud af fem ansøgere. Det er et lille fald fra 2019, da 82 procent fik deres førsteprioritet.

Samtidig fik 20.747 den triste nyhed, at de desværre ikke var blevet tilbudt plads på deres højstprioriterede uddannelse.

Af dem fik 11.188 afslag, på trods af at de opfyldte kravene for at blive optaget på uddannelsen.

9559 ansøgere fik afslag, fordi de ikke levede op til adgangskravene, og 1016 personer har selv annulleret deres ansøgning om en studieplads.

Synes du, at kommunen er der for dig?