28. november 2020
15-årige Kyaw Phyo Wai har stadig besvær med at huske, hvad der gemmer sig bag de danske taster. Her får han hjælp af læreren Khaing Zin Phyo.  Foto: Lone Zacho.
gallery icon

Se billedserie

15-årige Kyaw Phyo Wai har stadig besvær med at huske, hvad der gemmer sig bag de danske taster. Her får han hjælp af læreren Khaing Zin Phyo. Foto: Lone Zacho.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landsbyskolens danske computere mangler strøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landsbyskolens danske computere mangler strøm
Danmark - 27. februar 2019 kl. 16:51
Af Karl Erik Frederiksen

I landsbyen Moe Gye i Irrawaddys floddelta i Myanmar får børn og unge en lige så god skolegang som deres jævnaldrende i byerne, fremgår det af en artikel i Sjællandske Mediers Medietillæg:

arrow Læs også: 1140 elever skulle deles om én computer

I et varmt klasselokale - tre timers sejlads fra Mandalay ad den grumsede Irrawaddyflod i Myanmar - sidder 15-årige Kyaw Phyo Wai og sveder. Temperaturen er over de 30 grader, men det er noget andet, der får svedperlerne frem. Han har engelsk, skriftlig engelsk. Når han skal skrive, foregår det på en computer, som før har været brugt på en skole i Helsingør. Den har stadig det danske tastatur, og nu gælder det om at huske, hvad der gemmer sig under tasterne æ, ø og å. For slet ikke at tale om, hvordan alle de engelske lyde skal omsættes til de øvrige bogstaver, som er så langt fra hans egne burmesiske tegn. Det er også det danske tastatur, han tæsker i, når han skriver stil på sit modersmål. Her hjælper ingen mor eller for eksempel et hjælpeskema, som kan fortælle, hvilke burmesiske tegn, som gemmer sig bag de danske taster.

- Man skal lære at huske, siger hans 28-årige lærer Khaing Zin Phyo med et smil.

Når man spørger ham, om ikke det virker lidt gammeldags, at der ikke er internet på skolen, ryster han forlegent på hovedet. I hans landsby er der ingen, som har hverken smartphones eller iPads. Det er noget, de har inde i byerne, hvor de har dækning, forklarer han.

Han og hans skolekammerater får kun mulighed for at bruge computerrummet en enkelt dag om ugen. Det skyldes, at landsbyen ligger så langt fra alfarvej, at strømkablerne ikke kan nå derud. Den strøm, der skal bruges til computerne, bliver hentet ned i store lastbilsbatterier fra små solceller, som er monteret på den ene skolebygning.

En dag om ikke så lang tid må også Kyaw Phyo Wai flytte fra landsbyen. Lige nu bliver alle unge hjemme hos forældrene til de er omkring 15 eller 16, men al videreuddannelse foregår i Mandalay eller andre store byer. Det er også der, at de unge drømmer om at finde et andet arbejde end det, de lever af ude i landsbyen. Her fisker man, og her dyrker man jordnødder og bønner. Det er hårdt arbejde. Kun bønnerne har de til at gro inde på fast tørt land, men jordnødderne dyrkes bedst uden for regntiden i den våde flodbred.

Når regnen kommer, stiger vandet i floden over to meter. Så må de rømme de hytter, som har været deres hjem i den tørre periode. Når vandstanden falder igen, har floden somme tider flyttet så meget rundt på sandbankerne, at de må flytte hele landsbyen.

- Det har vi gjort fire gange inden for de sidste 20 år, fortæller den 70-årige bonde U Hla Toe.

- Det hårde liv får mange til at flytte. For fem år siden var vi 1500 her ude, i dag er vi 1000. Heldigvis har vi vores high-school, og vi er glade for, at de unge kan få lige så god en uddannelse her, som de kan inde i de store byer, siger U Hla Toe.

- Selv har jeg leveret seks børn til skolen. Kun min ene datter bor fortsat i landsbyen. Vi kommer næsten dagligt forbi skolen for at se, om vi kan hjælpe med noget, siger han.

Mange andre landsbyboere kommer også. De ved, at de er heldige at have en skole så langt op ad floden.

Det kan de blandt andet takke ledermunken Ven-Thutivara fra Bo Mo Gyo klosteret inde i Mandaley for. Han er født i landsbyen.

- Min far døde, da jeg var seks år. Derfor voksede jeg op hos min onkel, som også var munk, og som drev skolen her i landsbyen. Det er min onkels arbejde, jeg har fortsat. Nu kan jeg sige landsbyen tak for den hjælp, jeg nød godt af som barn, siger han beskedent.

Han vil ikke tage æren for noget. Heller ikke for samme klosters universitet University of Abhidhamma, som nu er ved at opføre et fem etager højt multimedie-bibliotek inde i Mandalay. På universitetet undervises munke og nonner i fremmedsprog på højt plan, og her holdes korte og lange kurser i både humanistiske og praktiske fag. Blandt disse fag er it. Arbejdsredskaberne er kasseret skoleudstyr fra Danmark.

Noget af sommerperioden på universitetet er reserveret til børn fra landsbyen Moe Gyde. Det er nemlig en kendt sag, at landsbyens børn har det sværere end andre børn. I den periode, hvor regntiden tvinger mange familier til at søge til tørre egne, kan det let gå ud over undervisningen - og karaktererne ved afgangsprøverne.

- Derfor får de mulighed for at komme gratis på sommerskole i Mandalay, hvor de kan bo på klosterets kollegium. Mange af dem opnår bedre karakterer end de unge, der går i skole andre steder, siger Khaing Zin Phyo, som underviser i både engelsk og brug af computer. Det samme gør hun på sommerkurserne.

- Alle har brug for blandt andet at kunne skrive og regne på en computer, hvis de for eksempel skal skrive en større opgave, eller hvis de skal skrive en jobansøgning. Selv om de engang vil få adgang til internettet, ændrer det ikke ved, at der er nogle basale ting, de bør kunne, siger hun - som i øvrigt selv blev fortrolig med brugen af computer ved at møde op i University of Abhidhammas datastue, som også er åben for offentligheden, når de studerende ikke lægger beslag på den.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?