20. oktober 2019
Kræftplaner og bedre medicin betyder, at flere overlever en kræftsygdom. Men bag den positive udvikling hviler en skygge, for mange slås med følger af behandlingen. For de fleste er generne mindre og forbigående, men for nogle er de så alvorlige, at de ikke kan genoptage deres arbejde.
Kræftplaner og bedre medicin betyder, at flere overlever en kræftsygdom. Men bag den positive udvikling hviler en skygge, for mange slås med følger af behandlingen. For de fleste er generne mindre og forbigående, men for nogle er de så alvorlige, at de ikke kan genoptage deres arbejde.
Foto: Scanpix/Kim Haugaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Læger hjælper kræftoverlevere til livsmod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læger hjælper kræftoverlevere til livsmod

Det er ikke nok at overleve. Ny vejledning skal sikre kræftpatienter støtte fra den praktiserende læge.

Danmark - 30. april 2018 kl. 05:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pyha, du klarede den. Efter kemoterapi, stråler og operation er kræften væk, og det er slut med turene frem og tilbage til sygehuset.

Tidlige diagnoser og mere effektive behandlinger sikrer, at flere i Danmark overlever en kræftsygdom. De erklæres raske, men oplever, at livet ikke er som før. Smerter, føleforstyrrelser og tunge tanker kan gøre det svært at vende tilbage til hverdagen.

En ny vejledning til de praktiserende læger skal hjælpe flere kræftoverlevere til et bedre helbred og en større livskvalitet. De næste dage dumper "Kræftopfølgning i almen praksis" ind i mailboksen hos landets godt 3400 praktiserende læger.

- Mange er fortumlede efter at have gennemgået et kræftforløb. Det hele er gået så stærkt, og derfor har de brug for en opsamling på deres liv. De vil gerne havde deres egen læge tættere på det forløb, de lige har været igennem, siger Bolette Friderichsen, der er praktiserende læge i Hobro.

Hun er samtidig bestyrelsesmedlem i de praktiserende lægers selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), og står bag vejledningen.

Foruden fysiske bivirkninger er mange psykisk påvirket af, at de har haft en livstruende sygdom. De frygter et tilbagefald, er kede af det, og nogle rammes af en depression.

- Andre føler skam, fordi de jo har oplevet sygdommen, men alligevel ikke magter det, de plejede, siger Bolette Friderichsen.

Det er særligt inden for de seneste ti år, at behandlingen af kræftpatienter har taget et spring frem.

Mens 48 procent af mandlige og 55 procent af kvindelige kræftpatienter i 2005 var i live efter fem år, så gælder det i dag for 60 procent af mændene og 63 procent af kvinderne.

Men den positive udvikling har også en skyggeside. Mindst halvdelen af alle patienter, der har haft kræft, har mén efter behandlingen, viste en rapport fra Sundhedsstyrelsen i 2017.

På det nationale Videncenter for Rehabilitering og Palliation, der blandt andet forsker i følgerne af livstruende sygdomme, roser centerleder, professor Ann-Dorthe Zwisler initiativet.

- Vi ved, at det er betydningsfuldt for patienterne at være tæt på deres egen læge. At de fra begyndelsen får besked om, at lægen er der til at støtte dem. I dag oplever mange, at lægen ikke rigtig ved, hvad der har været på spil, siger Ann-Dorthe Zwisler.