23. januar 2021
Politisk leder Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birch for Liberal Alliance holder pressemøde i forbindelse med sommergruppemøde, i Nyborg fredag den 14. august 2020.
Politisk leder Alex Vanopslagh, Henrik Dahl og Ole Birch for Liberal Alliance holder pressemøde i forbindelse med sommergruppemøde, i Nyborg fredag den 14. august 2020.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: LA om nyt pensionsudspil: Det skal ikke kun være Arnes tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

LA om nyt pensionsudspil: Det skal ikke kun være Arnes tur

Hvis man indbetaler til en pensionskonto hen over 40 år, vil man få en opsparing på over 600.000 kroner.

Danmark - 14. august 2020 kl. 11:58
Af Ritzau

I et nyt pensionsudspil foreslår Liberal Alliance, at man månedligt skal kunne indbetale et skattefrit beløb, op til 675 kroner, til en pensionskonto.

Det siger partileder Alex Vanoplslagh på et pressemøde, som bliver afholdt i forbindelse med partiets sommergruppemøde. Udspillet er døbt "FriPension".

arrow Læs også: LA-pressemøde om pension slutter brat efter kærestesnak

- Man skal kunne betale ind og få pengene udbetalt skattefrit og trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet, hvis det er det, man har lyst til, siger partileder Alex Vanopslagh.

- Det skal ikke kun være Arnes tur, det skal være alles tur, siger han.

"Nu er det Arnes tur" er en af Socialdemokratiets helt store mærkesager, som blev rullet ud under folketingsvalget i 2019.

Den går ud på, at dem, der er nedslidte eller har været længst på arbejdsmarkedet, skal have ret til tidlig folkepension.

Det er altså et forslag, som Liberal Alliance ikke er begejstret for, siger Alex Vanopslagh.

- Og det her med at indføre en ny efterlønsordning er også økonomisk uansvarligt, og det er sådan set også urimeligt, at det kun skal gælde nogle grupper i samfundet, og at man ikke finder en løsning, der gælder for alle, siger han.

Med Liberal Alliances nye udspil kan man trække sig tilbage fem år tidligere end folkepensionsalderen, hvis man indbetaler til en pensionskonto hen over 40 år.

I den forbindelse vil man også have opsparet over 600.000 kroner, som vil kunne trækkes ud skattefrit, siger Vanopslagh.

Liberal Alliance vil hente knap otte milliarder kroner til at finansiere partiets pensionsudspil ved at gøre kommunerne bedre til at administrere.

Det er kommunerne ikke gode nok til i dag, siger folketingsmedlem Henrik Dahl på pressemødet.

- De kommuner, der bruger flest penge på administration, de må lære af de kommuner, der bruger færrest, siger han.

Det forventes, at regeringen præsenterer sit pensionsudspil i løbet af august.

Flere partier har fremlagt deres krav, hvis de skal støtte forslaget om ret til tidlig pension.

Eksempelvis kræver De Konservative skattelettelser, mens Dansk Folkeparti vil have stramninger på udlændingeområdet.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?