27. januar 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde tilstår i sag om momssvindel med luksusbiler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde tilstår i sag om momssvindel med luksusbiler
Opdateret 26. november 2020 kl. 16:20
Danmark - 26. november 2020 kl. 14:54
Af Ritzau

Direktør i tysk selskab har erkendt sig skyldig i et retsmøde i Randers og modtager dom. Ti mænd er fortsat varetægtsfængslet.

I en stor sag om momssvindel ved import af luksusbiler fra Tyskland har en direktør torsdag i et retsmøde i Randers aflagt tilståelse.

Den 45-årige kvinde, der var direktør i et selskab i Harrislee i den tyske delstat Slesvig-Holsten, har erkendt momssvig for to millioner kroner og yderligere forsøg for en halv million kroner, oplyser senioranklager Lars Petersen.

Dommeren har idømt kvinden, der er dansk statsborger, en straf på fængsel i et år og tre måneder. De tre måneder er ubetinget, men er afsonet med den tid, hun har tilbragt i et arresthus. Desuden skal hun aftjene 200 timers samfundstjeneste, til gengæld for at et år af straffen er gjort betinget.

Afgørelsen er den første i sagen, som drejer sig om momssvindel for i alt cirka 28 millioner kroner.
- Selv om hun var direktør i selskabet, spillede hun en underordnet rolle. I praksis har en anden person efter vores opfattelse styret det, siger senioranklager Lars Petersen.

Affæren efterforskes af specialgruppen Særlig Efterforskning Vest, og de mistænkte har siddet varetægtsfængslet siden en stor anholdelsesaktion, som fandt sted i september, i såvel Tyskland som Danmark.

Mistanken er, at unddragelsen skete i forbindelse med importen af et større antal eksklusive biler fra Tyskland til selskaber i Danmark. Køber-selskaberne gik dog hurtigt ned, og dermed blev statskassen på helt systematisk vis snydt for moms, lyder politiets teori. Angiveligt skal kriminaliteten have stået på gennem flere år.

I forbindelse med efterforskningen har politiet beslaglagt værdier, og heriblandt er også flere biler.
Forleden kunne Ekstra Bladet oplyse, at en af de varetægtsfængslede er advokat.

/ritzau/

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?