19. oktober 2021
Udlænge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) kaldes i samråd af De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, efter det er kommet frem i flere medier, at en af de tre kvinder, der skal hentes hjem fra en fangelejr i Syrien, har dobbelt statsborgerskab. (Arkivfoto)
Udlænge- og integrationsminister Mathias Tesfaye (S) kaldes i samråd af De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, efter det er kommet frem i flere medier, at en af de tre kvinder, der skal hentes hjem fra en fangelejr i Syrien, har dobbelt statsborgerskab. (Arkivfoto)
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde med dobbelt statsborgerskab hentes hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Kvinde med dobbelt statsborgerskab hentes hjem

Ifølge to medier har én af tre kvinder, der skal hjem fra syriske fangelejre, dobbelt statsborgerskab. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) kaldes i samråd.

Danmark - 21. september 2021 kl. 09:15
Af Ritzau

Da regeringen i maj besluttede at hente danske kvinder og børn hjem fra fangelejre i Syrien, lød det samtidig, at det kun gjaldt kvinder, som udelukkende har dansk statsborgerskab.

Men nu viser det sig, at en af de kvinder, der skal hentes hjem, faktisk har dobbelt statsborgerskab.

Det erfarer både DR og Ekstra Bladet fra anonyme kilder.

Det betyder, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kunne have frataget hendes danske pas. Det er sket med andre kvinder i Syrien med dansk tilknytning, som ikke er en del af evakueringsaftalen.

Sagen om børnene i de syriske fangelejre har hele tiden splittet Folketinget. Det samme gør de nye oplysninger.

Udlændingeordfører Marcus Knuth (K) skriver på Twitter, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) kaldes i samråd om sagen.

- Mette Frederiksen har flere gange afvist at hjemtage kvinder, der ikke kun har dansk statsborgerskab. Det gør regeringen så alligevel. Det er bare ikke i orden - det skal stoppes, skriver han.

Enhedslistens udlændingeordfører, Rosa Lund, øjner derimod en mulighed for at få flere kvinder og børn til Danmark.

Der arbejdes på at hente yderligere fem børn med dansk tilknytning. Dog uden at deres i alt tre mødre kommer med til Danmark.

Men det kræver samtykke fra mødrene, der har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt.

- Man har sagt, at man ikke vil tage de sidste fem danske børn med hjem, fordi man har frataget deres mødre statsborgerskabet. Men nu taler vi om en kvinde, der er dobbelt statsborger, som man tager hjem, hvilket er fornuftigt, men så forstår jeg ikke, hvorfor de sidste fem børn ikke også skal hjælpes, siger Rosa Lund.

I alt skal tre kvinder og 14 børn hentes hjem, men tidspunktet for evakueringen er uvis.

Kvinden, der nu viser sig at have dobbelt statsborgerskab, har syv børn, der skal med hende til Danmark. Ifølge DR har hun dobbelt statsborgerskab i Danmark og et land i det tidligere Jugoslavien.

Ifølge begge medier er flere partier i Folketinget blevet orienteret om sagen.

At kvinden har dobbelt statsborgerskab blev opdaget i sommer, oplyser en kilde til Ekstra Bladet.

Aftalen om at hente de tre kvinder og deres børn hjem blev indgået i maj mellem regeringen og et flertal i Folketinget.

I en skriftlig kommentar til medierne svarer Tesfaye, at regeringen står ved sin beslutning fra maj.

- Også selv om det betyder, at det formentlig først vil blive afgjort i en dansk retssal, om en af mødrene kan fratages sit danske statsborgerskab, siger Tesfaye.

Han tilføjer, at PET ikke har haft indvendinger af sikkerhedsmæssig karakter i sagen.

Rejser du til udlandet i år?