17. juli 2019
En dommer ved Retten i Roskilde har lørdag valgt at fængsle en kvinde for tricktyverier mod ældre. Kvinden blev løsladt fra afsoning af en lignende dom kort før nytår. (Arkivfoto)
En dommer ved Retten i Roskilde har lørdag valgt at fængsle en kvinde for tricktyverier mod ældre. Kvinden blev løsladt fra afsoning af en lignende dom kort før nytår. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde fængslet for at agere falsk hjemmehjælper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde fængslet for at agere falsk hjemmehjælper

Ved ransagning af mistænkt kvindes hjem fandt politiet flere stjålne sager. Kvinden er fængslet.

Danmark - 12. januar 2019 kl. 14:54
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Retten i Roskilde har lørdag fængslet en 35-årig kvinde, som sigtes for at agere hjemmehjælper og stjæle fra ældre, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser ikke, hvordan kvinden forholder sig til sigtelsen. Ej heller om hun har kæret fængslingen til landsretten.

Vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi kan lørdag eftermiddag ikke kaste lys over de spørgsmål.

Kvinden er mistænkt for i tre tilfælde at have udgivet sig for at have været hjemmehjælper. På den måde fik hun adgang til ældre menneskers hjem, hvor hun ifølge sigtelsen begik tyverier.

Blandt tyvekosterne er kontanter, sølvtøj og guldsmykker. Ofrene er tre ældre på henholdsvis 85, 87 og 87 år.

Tyverierne er foregået på adresser på Kløvervej og Parkvej i Køge i årets første dage. Første tyveri skete den 3. januar.

Politiet anholdt kvinden fredag på hendes bopæl. Stedet blev ransaget og flere af de stjålne genstande dukkede op.

Kvinden er ifølge politiet kendt for lignende kriminalitet. Hun har netop afsoner en dom. Ifølge politiet blev hun løsladt kort før nytår.