8. august 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde er omkommet efter eksplosionsbrand på badeværelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde er omkommet efter eksplosionsbrand på badeværelse

Politiets teori er, at eksplosionsbrand opstod, da en serbisk kvinde gjorde rent, mens hun røg en cigaret.

Danmark - 03. juli 2020 kl. 11:31
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 24-årig kvinde, der torsdag aften blev kørt til Rigshospitalet efter at være blevet stærkt forbrændt, er afgået ved døden fredag morgen.

Det oplyser Nordsjællands Politi i sin døgnrapport.

Torsdag aften kunne politiet fortælle, at man havde fået en anmeldelse om, at der løb en nøgen kvinde rundt og skreg i Lyngby.

Da politiet kom frem til stedet, fandt betjentene en kvinde uden tøj på, som var stærkt forbrændt på underkroppen.

Branden opstod, da kvinden var ved at gøre rent på et badeværelse i sit hjem på Lundtofte Skolestræde i Lyngby.

Politiet arbejder ud fra en teori om, at den eksplosionslignende brand brød ud, da hun brugte et rengøringsmiddel indeholdende ætanol.

Samtidig røg hun en cigaret.

Hendes skader fra ulykken var meget alvorlige, fortalte vagtchefen hos Nordsjællands Politi torsdag aften.

- Hendes chancer for at overleve er ikke særligt store, sagde vagtchef David Borchersen efter ulykken til Ritzau.

Kvinden har serbisk baggrund. Hendes pårørende er underrettet, har politiet oplyst til blandt andet Ekstra Bladet.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?