30. maj 2020
En kvinde i en bil blev beskudt på en parkeringsplads ved Slagelse Sygehus i februar sidste år. (Arkivfoto).
En kvinde i en bil blev beskudt på en parkeringsplads ved Slagelse Sygehus i februar sidste år. (Arkivfoto).
Foto: Simon Skipper/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kvinde blev beskudt i ekskærestens bil som blev gps-sporet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kvinde blev beskudt i ekskærestens bil som blev gps-sporet

To unge mænd får otte års fængsel for drabsforsøg i sag om skud ved sygehus, mens en tredje frikendes.

Opdateret 28. februar 2020 kl. 11:12
Danmark - 28. februar 2020 kl. 11:10
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

To mænd står bag et skyderi mod en kvinde, der blev beskudt, da hun befandt sig i en bil ved Slagelse Sygehus.

På bilen var der monteret en gps-tracker, uden at kvinden eller bilens ejer vidste det.

Kvinden blev ikke ramt.

Et enigt nævningeting i Retten i Næstved har fredag morgen fundet 22-årige Mahamud Abdulgadir Mohamed og 20-årige Najeb Abdi skyldige i drabsforsøg i forbindelse med skyderiet.

En tredje mand på 19 år, er blevet frifundet for drabsforsøg.

Det oplyser retten på sin hjemmeside.

Den 19-årige løslades ifølge TV2 Øst dog ikke, fordi han afsoner en dom i en anden sag.

Efterfølgende har nævningetinget besluttet, at straffen til de to mænd skal lyde på otte års fængsel. Det oplyser anklagemyndigheden ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi på Twitter.

Skyderiet fandt sted 18. februar sidste år på en parkeringsplads ved Slagelse Sygehus. Der blev afgivet mindst fem skud mod bilen.

Ifølge retten blev skuddene affyret med to pistoler i retning af og i højde med kvindens hoved og overkrop i en afstand på tre til fire meter.

Under sagen er det ifølge det regionale medie sn.dk kommet frem, at kvinden ikke normalt kørte i bilen, som der blev skudt imod. Hun havde lånt bilen af sin ekskæreste.

I afgørelsen af sagen lægger nævningetinget vægt på, at de to mænd ifølge kvindens forklaring var gerningsmænd til skyderiet, og at de to mænd og bilens ejer var involveret i en konflikt.

Derudover lagde nævningetinget vægt på, at den ene af de to mænd i perioden omkring skyderiet brugte en mobiltelefon, der var blevet benyttet til at aflæse positioner på gps-trackeren.

Desuden blev der fundet krudtpartikler og dna, som svarer til den anden af de to mænds dna, på en skimaske og nogle handsker i den bil, som de to gerningsmænd menes at være kørt i på gerningstidspunktet.

Anklager Susanne Bluhm gik efter at få de to mænd idømt fængsel i 12 år.

Men en særlig paragraf om at hæve straffen med op til det halve ved skyderi på åben gade var ikke nævnt i anklageskriftet. Derfor mente nævningetinget ikke, at retten kunne dømme efter den og hæve straffen.

- Det kan være, at landsretten må tage stilling til det, når den kommer til det, siger hun til Ritzau.

De to dømte har anket dommen. De skal fortsat sidde fængslet.

arrow Læs også: To mænd får otte år i fængsel for drabsforsøg på ung kvinde
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?