19. november 2018
Siden 1. september har et computerprogram med kunstig intelligens lyttet med på 1-1-2 opkald til Region Hovedstadens Akutberedskab.
Siden 1. september har et computerprogram med kunstig intelligens lyttet med på 1-1-2 opkald til Region Hovedstadens Akutberedskab.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunstig intelligens skal hjælpe med at opdage hjertestop i tide

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunstig intelligens skal hjælpe med at opdage hjertestop i tide
Danmark - 14. september 2018 kl. 14:57
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er ikke længere blot ansatte i akutberedskabet, der lytter, hvis du ringer 1-1-2 til den medicinske afdeling og eksempelvis fortæller, at du har fået pludseligt opstået åndenød. Siden 1. september har et computerprogram med kunstig intelligens lyttet med på 1-1-2 opkald til Region Hovedstadens Akutberedskab. Den kunstige intelligens er del af et nyt forskningsprojekt, der undersøger, om hjertestop kan opdages tidligere.

- Hvis man ringer 1-1-2, så vil vores paramedicinere og sygeplejesker tage telefonen, og de vil så prøve at finde ud af, hvad der er galt, og om man skal sende en ambulance med udrykning, siger Freddy Lippert, der er direktør for Region Hovedstadens Akutberedskab, til DR P4 København og fortsætter.

- I praksis vil den kunstige intelligens så lytte med på samtalen.
Og ud fra det vil den kunstige intelligens så analysere på, om der er tale om et hjertestop, siger Freddy Lippert til DR P4 København.

- Hvis den kunstige intelligens mener, at det her kunne være et hjertestop, så vil den sende en advarsel til vores personale og så sige "mistænkt hjertestop", og hvis personalet så ikke selv har mistænkt det, så vil de så reagere på den advarsel, de får.

Ifølge Freddy Lippert vil beredskabspersonalet selv i to ud af tre tilfælde ud fra forskellige spørgsmål kunne finde ud af, om patienten i den anden ende har hjertestop.

Den kunstige intelligens har i de undersøgelser, der er lavet indtil nu vist, at den kan finde 90-95 procent af hjertestoppene.

- Den kunstige intelligens kan således hurtigere og mere præcist finde de opkald, der vedrører hjertestop, siger Freddy Lippert til DR P4 København.
Den kunstige intelligens vil lytte med på 1-1-2 opkald, indtil forskningsprojektet har fået indsamlet tilstrækkelig med data til at afgøre, om kunstig intelligens kan bruges permanent.

I Hjerteforeningen er man begejstrerede over, at kunstig intelligens bliver taget i brug i kampen mod hjertestop. Det er nemlig altafgørende for den, der rammes af hjertestop, at man får den rigtige behandling hurtigst muligt siger Hanne Balle, der er rådgivningsleder i Hjerteforeningen til DR P4 København:

- Kort sagt kan man sige, at det handler om liv og død. Jo før folk får en behandling, jo større er chancen for at overleve ? og jo større chance er der for at overleve til et godt liv, siger hun.

Hanne Balle håber, at man i fremtiden vil kunne bruge kunstig intelligens i flere sygdomstilfælde.

- Man kan forestille sig, at der også er store perspektiver i forhold til at stille diagnoser på andre sygdomme som blodpropper i hjernen og hjerneblødninger, siger Hanne Balle til DR P4 København.

Tal fra Dansk Hjertestopregister viser, at op mod 4.000 borgere årligt rammes af et hjertestop uden for hospitalet ? flere af dem i eget hjem.