26. september 2020
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kun 5 ud af 117 millioner er tilbage efter Brittas bedrageri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kun 5 ud af 117 millioner er tilbage efter Brittas bedrageri

Kurator i Britta Nielsen-sagen har ledt forgæves efter mange millioner, der stammer fra Socialstyrelsen.

Danmark - 18. februar 2020 kl. 18:02
Af Ritzau

Kun værdier for cirka fem millioner kroner har konkursboet efter Britta Nielsen kunnet finde indtil nu.

Det oplyser kuratoren, advokat Boris Frederiksen, til TV 2 News efter tirsdagens dom i Københavns Byret.

arrow Læs også: Britta Nielsens dom står fast - anklager anker ikke

Det drejer sig især om friværdier i ejendomme i Hvidovre, i Sverige og i Sydafrika samt om indestående på konti.

I løbet af 25 år tilegnede Britta Nielsen sig i alt cirka 117 millioner kroner fra det offentlige, mens hun var ansat i Socialstyrelsen, har byretten slået fast.

Konkursboet har for tiden en tvist med Britta Nielsen om kapitalpension, oplyser kuratoren til TV 2 News.

Ifølge anklagemyndigheden aftog den 65-årige kvindes tre børn en stor del af de penge, som blev suget ud af Socialstyrelsens kasse. De tre er tiltalt for groft hæleri for cirka 51 millioner kroner. Denne sag kommer for retten senere.

Britta Nielsen var afdelingsleder i Socialstyrelsen frem til 26. september 2018. Dagen før blev hun meldt til politiet.

I forbindelse med efterforskningen blev Britta Nielsen internationalt efterlyst, og det viste sig, at hun opholdt sig i Sydafrika.

Hun blev anholdt 5. november i Johannesburg og få dage senere udleveret til Danmark, hvor hun siden har været varetægtsfængslet.

arrow Minister efter Britta Nielsen-dom: Vi har strammet op
18. februar 2020 kl. 20:55 Opdateret: kl. 20:56
arrow Britta Nielsen kan komme ud i friheden i foråret 2023
18. februar 2020 kl. 19:18 Opdateret: kl. 19:20
arrow Retten afviser at hæve strafferammen i Britta-sagen
18. februar 2020 kl. 17:56 Opdateret: kl. 17:58
Har debatten om sexisme taget overhånd?