18. september 2020
Ifølge B.T.s oplysninger bliver det nu et krav, at der bæres mundbind i den offentlige transport i Aarhus. (Arkiv)
Ifølge B.T.s oplysninger bliver det nu et krav, at der bæres mundbind i den offentlige transport i Aarhus. (Arkiv)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om mundbind bliver indført i offentlig transport i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om mundbind bliver indført i offentlig transport i Aarhus

Stigende coronasmitte i Aarhus betyder krav om mundbind i offentlig transport.

Danmark - 07. august 2020 kl. 13:23
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der indføres krav om mundbind i al offentlig transport i Aarhus fra næste uge af. Det sker som konsekvens af en stigende coronasmitte i byen.

Det står fast efter et møde fredag mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og de øvrige partier i Folketinget.

- Vi skal ikke ud i en 11. marts igen med en omfattende nedlukning. Vi tror på, at vi med nålestiksoperationer som denne kan stoppe det her med en lokal indsats.

- Vi har den overbevisning, at aarhusianerne vil være med til det her, siger Heunicke efterfølgende til en række medier.

Sundheds- og Ældreministeriet er nu ved at udarbejde en bekendtgørelse med i alt ti tiltag, som skal dæmme op på smitten i Aarhus. Og et af tiltagene er altså kravet om mundbind i den offentlige transport. Tiltagene gælder i 14 dage til at begynde med.

Der opfordres desuden til, at offentlig transport undgås, hvis andre transportmidler er mulige.

Både SF og Enhedslisten ytrer ønske om, at mundbind skal være gratis i den offentlige transport.

- Der må ikke være nogen undskyldning for ikke at bruge de mundbind, siger SF's sundhedsordfører, Kirsten Normann Andersen, i en skriftlig kommentar.

- Og personalet skal ikke gøres ansvarlige for om folk har råd til dem, eller har husket at få dem med eller ej. Mundbind skal bare være tilgængelige for alle og de skal være gratis, siger hun.

Heunicke siger, at der ikke kommer et generelt statsligt tilskud til gratis mundbind, men at et tilskud til specifikke grupper i samfundet kan komme på tale.

Derudover opfordres det til, at der "i videst muligt omfang" arbejdes hjemmefra, ligesom der er en anbefaling om at begrænse trængslen i detailhandlen.

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard siger i en pressemeddelelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at situationen er "særdeles alvorlig".

- Enhver har et ansvar i kampen mod coronaepidemien. Kun ved en stærk fælles indsats kan vi begrænse smitten, siger Jacob Bundsgaard.

Der er også anbefalinger til uddannelser, der lige om lidt byder nye studerende velkommen.

Det anbefales eksempelvis, at det fysiske fremmøde i gymnasier og andre ungdomsuddannelser udskydes i 14 dage.

Samtidig anbefales det, at ruskurser og andre arrangementer, som ligger forud for den egentlige studiestart, aflyses eller udskydes.

Aarhus Kommune er den seneste tid blevet ramt af stigende smittetal.

Fra onsdag til torsdag blev 34 personer smittet i kommunen, hvilket var omkring en fjerdedele af alle de smittede i Danmark.

Det har fået kommunen til at genindføre flere corona-restriktioner - blandt andet på Aarhus Universitetshospital og på sociale tilbud.

Torsdag afholdt borgmester Jacob Bundsgaard (S) et pressemøde med en stribe andre myndigheder om situationen.

Her understregede han, at Aarhus står i en alvorlig situation.

Det har blandt andet fået kommunen til at indføre såkaldte hotspots tre steder i byen, da de næste par dage ventes at byde på særdeles godt vejr.

På badestrandene Bellevue og Den Permanente i Risskov og den spanske trappe i midtbyen vil politiet i højere grad være til stede.

De vil på kort tid kunne indføre et reelt opholdsforbud i området, hvis der færdes for mange.

arrow Læs også: DSB retter sig efter minister og genindfører pladskrav
arrow 1,8 millioner amerikanere fandt nyt arbejde i juli
07. august 2020 kl. 14:33 Opdateret: kl. 14:34
arrow Halvdelen af 136 nye danske coronasmittede er fra Aarhus
07. august 2020 kl. 14:04 Opdateret: kl. 14:06
arrow Norsk topchef træder tilbage efter coronaudbrud på skib
07. august 2020 kl. 08:51 Opdateret: kl. 08:52
Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?